Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
B. Fundamentale Kategorier.
er en Relation. Ti forsaavidt den bestaar, kan der jo ikke
skelnes mellem. Led, der kunne staa i Relation til hverandre.
Naar den raader, glider Bevidstheden umærkeligt frem, synes
stedse identisk med sig selv, og det er først den ved Dis
kontinuitet vakte Eftertanke, der bliver klar over, at der
uafbrudt er foregaaet /Endringer, selvom nu disse vare saa
smaa, at de kunde sættes saa nær ved Uforanderlighed som
man vil. Man kan sige med Poincaré, at der i al Konti
nuitet indeholdes en Modsigelse. Bestaar en kontinuerlig
Række af Leddene ABC, saa er A= B og B== C, men
A C*). Men denne Modsigelse opdages først, naar Erfaring
eller Erindring ved et Spring fører til en umiddelbar Sam
menstilling af A og C. Da kommer Vækkelsen. Der kan
da spørges: hvor glide vi hen?" Saalænge man gaar op
i Gliden, spørger man ikke; Modsigelsen er ikke til, saa
længe Kontinuiteten raader. Kontinuiteten er en Relation,
der ikke opdages, før den er forbi. Det er først, naar Dis
kontinuiteten er traadt i Kraft, at man kan opfatte Kon
tinuiteten som en Sammenhæng af Emner eller Elementer,
der ligge uendeligt nær hverandre.
Vi staa her igen ved den tidligere omtalte psykologiske
Antinomi. Naar vi sige, at der i Kontinuiteten, i de konti
nuerlige Bevidsthedstilstande er indeholdt en Mangfoldighed
af Led, kan dette kun gælde for Eftertanken, der ser til
bage og foretager Distinktioner. I selve Tilstandene traadte
Mangfoldigheden ikke frem som saadan. Baade ved vor Op
fattelse af Sansning, af Anskuen og af Tænken maa dette vel
mærkes, for at man ikke skal lægge Noget ind i de mere
umiddelbare og uvilkaarlige Tilstande, som først kommer
frem i Eftertanken. I hvert Tilfælde har man ikke Ret til
uden videre at identificere de Forskelle, Eftertanken op
stiller, med dem, der allerede kunne siges at ligge i" de
umiddelbare Processer. (Smlgn. 5). Eller, som man ogsaa
kan udtrykke det, det rationelle Kontinuum, det af Efter
tanken dannede Kontinuum, er forskelligt fra det empiriske
Kontinuum. Naar Eftertanken er vakt, søges der en nærmere
•) La Science et I’Hypothése. p. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
