Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
B. Fundamentale Kategorier.
»
Træk, der stadigt kommer igen i vor Erkendelse, – at en
Del eller Side i vor Erfaring benyttes til at belyse andre
Dele eller Sider ad Analogiens Vej.
Omvendt benyttes saa ogsaa Kontinuiteten til at belyse
Diskontinuiteten. Givne Forskelle, Modsætninger og Spæn
dingsforhold tydeliggøres ved Udfinden eller Antagelse af
Mellemled og Overgange i saa stort Antal som muligt, saa
at Forskellene tilsidst blive uendeligt smaa. Emner eller Ele
menter, der staa i udpræget Modsætning til hverandre, søges
da opfattede som Yderpunkter af sammenhængende Rækker.
Selve det Stød eller Spring, med hvilket baade Sansning
og Tænkning begynder, søges da bragt i Kontinuitetsforhold
til andre Emner og Elementer i Bevidsthedslivet eller uden
for dette. Det tilsyneladende Tilfældige i Udgangspunktet
falder derved bort. Paa denne Maade har Kontinuitetsprin
cipet stadigt i Videnskabens Historie vist sig som et stort
Opdagelsesprincip, idet man forsøger at give et en Gang
opdaget Forhold saa stor Udstrækning som muligt. Den
videnskabelige Fantasi arbejder efter dette Princip saalænge,
indtil Eftertanken paany paaviser Diskontinuiteten. Saaledes
spurgte Newton, om den Kraft, der lader Stenen falde til
Jorden, ikke ogsaa skulde virke paa Maanen, og udstrakte
fremdeles dette Spørgsmaal til at gælde alle Legemer i
Forhold til hverandre. Ved alle Forestillinger og Slutninger
angaaende den menneskelige Fortid, Livets Fortid, Natu
rens Fortid idethele, slutte vi ud fra de Kræfter og Love,
vi nu kende, og om hvis Gyldighed vi have overbevist os.
Det heri liggende Princip, Aktualitetsprincipet, er kun en
særegen Form for Kontinuitetsprincipet. Der kundgør sig
her en Expansion, som Psykologien paaviser ikke blot for
Tankelivets, men ogsaa for Følelseslivets Vedkommende. Saa
ledes vil en Stemning, der er fremkaldt ved en speciel
Oplevelse, have en Tendens til at brede sig over hele Fø
lelsestilstanden, saalænge den ikke mødes med en fra anden
Side fremkaldt Stemning.
Tænkningen faar altsaa en Opgave, baade naar der fore
ligger for mange Mellemled, og naar der foreligger for faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
