Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Fundamentale Kategorier. 171
• #; ’w
Fælles med (1) og (7) har (8), at den kan læses bagfra
saavel som forfra. Men den adskiller sig fra begge ved
den absolute /Ekvivalens af Leddene, f. Ex. af Exemp
lerne paa samme Almenbegreb, eller af Grund og Følge,
naar Slutningen kan vendes om. Fra (7) adskiller tfen sig
tillige ved, at Leddene kunne byttes om eller skydes ud. -
Da den absolute Identitetsrække, hvor den kan opstilles,
betegner Tankearbejdets Fuldiendelse, ,gøres den til Tænk
ningens Maalestok, og man stiller den (siden Leibniz) gerne
i Spidsen for de logiske Principer i Formen A = A. Den
udtrykker da den Grundfordring, at Tanken skal være iden
tisk med sig selv, og at derfor iethvert Begreb overalt, i
hvilken Sammenhæng det saa forekommer, skal have det
samme Indhold. Dette Princip forudsættes egentligt i alle
Rækker, da ethvert Led i disse, hvorledes dets Forhold til
de andre Led end er, maa være identisk med sig selv, og
idet ethvert Led kan defineres ved sin Plads i Rækken (selv
om denne Plads, <som i den kaotiske Forskelsrække, kan
skifte og kun gælder momentant).
Hvis alle Rækker kunde omformes og føres tilbage til
en eneste absolut Identitetsrække, vilde en absolut Monis
me blive Resultatet. Trods den store Vægt, Leibniz lagde
paa Individualitet og Forskellighed, saaledes som hans Mo
nadelære viser, var det dog for ham Idealet at føre alle
faktiske Sandheder tilbage til identiske Domme, og det var
efter hans Mening kun den menneskelige Begrænsning, der
hindrede Gennemiførelsen deraf. Man har endog deri fun
det det oprindelige Motiv til Leibniz’s System*). Men sik
kert er det, at Monaderne, der efter Leibniz’s Opfattelsc
danne, hvad ovenfor er kaldt en regelmæssigt varierende
Forskelsrække, ikke kunne reduceres til forklædte Identi
teter. Leibnizs Logik og hans Monadelære staa i skarp Mod
sætning til hinanden. Endnu mere udpræget og dogmatisk
fremtræder Identiteten som Ideal hos Parmenides, Pla
ton og Spinoza.
*) Couturat : La Logique de Leibniz. Se ogsaa Bulletin de la Société francaise
de philosophie. 11. p. Cs—B9. — Smlgn. allerede Kant: KritiU der reinen Vermin/t-.
p. 337.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
