Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Fundamentale Kategorier. 173
dannes ai’ de tre Vinkelspidser i et ligesidet Triangel; en
hver har samme Afstand fra begge de andre. Decemvirernes
Række er sluttet; ingen kan skydes ud; men Leddene kunne
ombyttes vilkaarligt, uaar man kun siger ora hver enkelt
Decemvir, hvad der ogsaa kan siges om de andre. - - Saa
danne Rækker ere tillige symmetriske, da det er ligegyldigt,
om man begynder Rækken fra den ene eller den anden
Ende. Og saadanne Rækker kunne desuden ogsaa formu
leres som absolute Identitelsrækker, idet man betragter de
enkelte Led som Exempler paa et og samme Regreb (Vin
kelspids i et ligesidet Triangel; Decemvir), kun at i dette
Tilfælde Regrebets Omfang er bestemt afgrænset.
71. Som allerede bemærket (61), har man især interes
seret sig for de Rækker ((5), (6) og (8)), der gøre Slutten
mulig. De ere de egentlige rationelle Ræikker. Slutten be
tinges ved rdskydning (Transitivitet). Men en Slutning for
udsætter stedse en Regrænsning af Rækken: man vil be
vise en bestemt Dom og søger saa Præmisserne, eller man
har en Dom given og søger saa, hvad deraf følger. Der
maa være stillet et Maal, være givet en Opgave. Rent ob
jektivt set er det vilkaarligt, hvor Begyndelsen og Enden
af Rækken sættes (afset fra de nyligt omtalte begrebsmæssigt
sluttede Rækker). En Række, indenfor hvilken Udskydning
kan finde Sted, gør Dannelsen af en logisk Totalitet mulig,
idet kun saadanne Led komme i Betragtning, der kunne
tjene til Begyradelses-, Mellem- og Endeled i en Slutnings
proces. Det er en Formaalstanke, et Ønske, der er den
drivende Kraft til Dannelsen af en saadan Totalitet. Dog
kan dette Ønske selv være en Virkning af Forholdet mellem
de foreliggende Rækkeled; man ønsker Klarhed over dette
Forhold, vil se Konsekvensen.
Men vi maa i Kategorilæren ikke overse den Kendsger-
ning, at der ogsaa gives andre Rækker end de rationelle.
Det er jo netop vor Opgave at orientere os med Hensyn til
det Spørgsmaal, om og hvorvidt det er muligt at danne faste
Forskels- og Lighedsrækker. Vi maa da ogsaa tåge Hensyn
til andre Muligheder end dem, der gøre rationel Tænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
