Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - a. Identitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Formale Kategorier, a. Identitet. 177
af (5): danne A, B, C og D en kaotisk Forskelsrække, ved jeg,
at da A er forskellig fra C, er det ogsaa forskelligt fra D.
Det er en Straale af Rationalitet ned i Forskellighedernes
Kaos.
a. Identitet.
73. Identitet er en Grad eller Art af Lighed. Det er gen
nem en Række af Lighedsgrader, at Tanken stiger op til Iden
titet. (Smlgn. 21, foruden Rækkerne (1) til (8)).
Man har ment, at Forholdet var det omvendte, saa at
Identitetsbegrebet skulde ligge til Grund for Lighedsbegrebet.
Identitet, har man sagt, kan ikke defineres, men Lighed kan
defineres ved Hjælp af Identitet, nemlig som den Henseende,
i hvilken Identiteten finder Sted; Lighed er det Forhold, som
bestaar mellem Ting, der høre ind under samme x\rt*). Men
der maa da spørges, hvorledes vi komme til at danne Arts
begreber. Udtrykker Artsbegrebet ikke, at der er visse Syns
punkter, fra hvilke vedkommende Ting kunne betragtes som
identiske, saa at de kunne sættes istedetfor hverandre? Og
dette er netop Definitionen paa Identitet (se 49; 69), der altsaa
meget vel kan defineres. Muligheden af Substitution er nu
den højeste Grad af Lighed. Lighed er altsaa det mest om
fattende Begreb, Identiteten et specielt Tilfælde af den. Hvad
Lighed overhovedet er, kan ikke defineres. At to Ting ligne
hinanden, er Noget, vi umiddelbart opfatte, ligesom at en
Ting er rød eller blaa. (Se 21). Men forudsætter jeg Ligheden
umiddelbart kendt, kan jeg definere Identiteten som den
Grad af Lighed, der gør Substitution (i nogle eller alle Hen
seender) mulig. Denne Definition har den store Betydning, at
den paaminder om vel at skeine mellem de forskellige Grader
eller Arter af Lighed, da det ikke .er alle saadanne, der
kunne benyttes til den for Tankearbejdet saa vigtige Funk
tion, som Substitutionen er. Den viser tillige den Vej, ad
hvilken vi naa til Begrebet Identitet. Den er en analytisk
Definition, idet vi gaa fra et større ,Hele (Ligheden over
*) Husserl: Logische Untersiichtin^en. 11. p. 112 f.
Høffding: Den menneskelige Tanke 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
