Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 1. Tid - 2. Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Formale Kategorier, b. Kvalitetsforhold. 189
deise af Tidsforestillingen, før de matematiske Bestemmel
ser kunne træde i Kraft. Men paa Grund af den Tendens
tilExpansion ogProjektion, som er ejendommelig forßevidst
heden, ser denne ikke, at Tiden i dens fuldt udviklede Form
i en vis Forstand er dens eget Værk, betinget ved dens egne
Former; den opfatter Tiden som et i sig Existerende, rcali
seret i Himmellegemernes Bevægelser (Aristoteles) eller staa
ende fast som en absolut Tingenes Orden (Newtons sande,
absolute, matematiske, ligeligt flydende Tid"). I Modsæt
ning dertil har man da villet begrænse Tidens Gyldighed til
blot at være subjektiv eller empirisk, idet man holdt sig til,
at Tidsforholdet gennem Analogien med Rumsforholdet kun
de udtrykkes som et rent matematisk Afhængighedsforhold.
Eller man har betragtet Tidsforholdet som betinget ved et Af
fald fra den uforanderlige Evigheds Ro, hvorved den rast
løse Stræben efter Fremtiden traadte istedetfor den koncen
trerede og afsluttede Hvilen*).
Men der er og bliver stedse et historisk Element i vor
Erkendelse — trods exakt Naturvidenskab og spekulativ Me
tafysik og Teologi. I enkelte store Øjeblikke kan maaske
Tilværelsen, forsaavidt vore Erfaringer og Oplevelser have
naat en vis Afrunding, staa for os som ren Lpgik eller som
et System af Ligninger, eller vi kunne se den stille Verden
for vore Fødder i evigt Aftenlys". Men atter og atter maa
vi dukke ned igen i Tidens og Forandringernes Strøm. Tiden
kan aldrig ophæves" en Gang for alle.
2) Tal.
78. Naar jeg gaar fra et Emne til et andet, eller fra et
Øjeblik til et andet, foretages der en Række af Bevidstheds
eller Tankeakter, der hver for sig svare til et Emne, lige
gyldigt, hvilket dette er, eller til et Øjeblik, ligegyldigt
hvorledes det er udfyldt, - - ligegyldigt, om Emnerne eller
Øjeblikkene ere ensartede eller forskelligartede, enkelte eller
*) Smlg. den mærkelige Udtalelse af Plotinos: Ennead. 111, 7, 11, hvor Tiden
tidledes af Verdenssjælens Uro (s’Jva|itc; oux fiovypi). — Augustinus lader i sin
skarpsindige teologisk-psykologiske Drøftelse* af Tidsbegrebet Tiden først indtræde
ved Skabelsen og kan derved afvise det Spørgsmaal, hvad Gud gjorde før Skabel-
sen. Confessiones XI, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
