Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111. Tankens Former.
212
Motiver gældende, kan Ligevægten ophæves. Optræden af
nye Emner eller Forandringer af de foreliggende ophæve
mere eller mindre Ligevægten i vore Tanker; en tidligere
vunden Sammenhæng løsnes eller sprænges, og der søges
en ny. Den intellektuelle Søgen danner en Analogi til den
praktiske og udvikler sig af den.
Forskelsforholdet vedbliver foreløbigt at staa i Forgrun
den. To Emner afløse hinanden og ere mere eller mindre
kvalitativt forskellige. Hvad vi først søge at afgøre, er, om
det andet altid indtræder, naar det første er indtraadt, og
aldrig ellers. I sin mest elementære Form udtrykker Kausa
liteten en uundgaaelig Rækkefølge. Men her er det saa, at
det Tankearbejde begynder, som vi i det Foregaaende have
beskrevet fra forskellige Sider, — Arbejdet paa at redu
cere Kvalitetsforskellighederne til det mindst Mulige. Til
lige vil der sættes et Arbejde ind paa at finde Mellemled,
hvad Tiden angaar, saa at Overgangen, baade hvad Tid og
hvad Kvalitet angaar, kan foregaa saa kontinuerligt som
muligt. Historisk er det for en stor Del denne Interesse
for Kontinuitet i Aarsagsforholdet, der har ført til Udvik
lingen af de formale Kategorier. Den kausale Syntese har
drevet de formale Synteser frem. Videnskabens Historie viser,
at alle Forklaringer gaa iid paa Kontinuitet. Og jo mere denne
kan tilvejebringes, des mere vanskeligt bliver det at pege
paa et Punkt, hvor Aarsagen hører op, og hvor Virkningen
begynder. De gaa i Kvalitet gradvis og i Tid successivt over
i hinanden, staa ikke længere som to forskellige Ting". Vi
opdage, at vi ved vor Skelnen mellem Aarsag og Virkning
have grebet ind i Naturens kontinuerlige Gang, — at Spring
et" maa sættes paa vor lagttagelses og vor Tankes Regning,
ikke paa Naturens. Det gaar her som ved den logiske Slut
ten, hvor vi jo ogsaa gribe et enkelt Led i en hel Række
for at blive klar over dets Forhold til et andet enkelt Led.
(71; 86). Den Forandring, der giver Stødet til vor Tænken,
ogsaa vor kausale Tænken, udhæver enkelte Emner i For
hold til andre. Der er forsaavidt fra først af et Spring, ikke
blot mellem to hinanden afløsende Emner, men ogsaa mel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
