Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Reale Kategorier, a. Kausalitet. 213
lem disse Emner tilsammen og andre Emner, som maaske
dog ligge i samme Række og i Kontinuitet med dem. Det
er vor Interesse, der isolerer Aarsagen fra det, der gaar
forud for den, og Virkningen fra det, der følger efter den.
Begge Spring ophæves, jo mere Aarsagsforholdet kan ud
vikle sig fra sin elementære Form, i hvilken det er et suc
cessivt Forhold mellem to kvalitativt forskellige Emner, til
dets ideale Form, i hvilken det er et Kontinuitetsforhold
baade hvad Tid og hvad Kvalitet angaar.
91. Er Idealet nu naat, naar Aarsagsforholdet antager
Kontinuitetens Form? Maa ’man ikke gaa et Skridt videre?
- Analogien med Forholdet mellem Grund og Følge (88)
synes at kræve det. Ti i dette Forhold gælder det, at der
ikke maa være Noget i Følgen (Slutsætningen), som ikke
var i Grunden (Forudsætningerne), og det fuldkomneste Be
grimdelsesforhold kræver endog, at Grund og Følge kunne
byttes om, saa at /Ekvivalensen gælder i begge Retninger
(86). Denne Analogi førte det 17. Aarhundredes Filosofer
(for hvem der her var Mere end Analogi) til at formulere Aar
sagssætningen saaledes, at den krævede, at der ikke maatte
være Mere i Virkningen end i Aarsagen, og at der maatte være
absolut Ensartethed mellem Aarsag og Virkning. Hos Spi
noza fremtræder denne Forudsætning sklarpest udpræget.
Den kan endnu spores hos Kant, og især hos Nogle af hans
Efterfølgere (Hamilton og Spencer), der gøre Skridtet
fuldt ud og finde en gensidig Ækvivalens indeholdt i Kausa
litelsbegrebet. Af stor erkendelsesteoretisk Interesse er det,
at denne Opfattelse spillede en væsentlig Rolle ved Op
dagelsen af Loven om Energiens Bestaaen. Baade Robert
Mayer, Colding og Joule gik udfra, at Energiens Be
staaen var en nødvendig, i selve Aarsagsbegrebet indeholdt
Forudsætning. Mayer blev aldrig ked af at gentage Sætningen
causa æqvat effectum, der for ham var en Følge af den
logiske Grunds Lov"; det var for ham en selvfølgelig Sæt
ning. Colding fandt den modsatte Antagelse fornuftstridig",
og Joule kaldte den Heller ikke Helmholtz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
