Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 111. Tankens Former.
havde Bevidstheden om at opstille en ny Sætning*). Heldig
vis stansede disse Forskere ikke ved denne Betragtning,
men underkastede deres Synsmaade en experimental Prø
velse.
Overfor denne Betragtningsmaade maa det hævdes, at
Aarsagsbegrebet ikke vilde miste al Betydning, fordi det
ikke lykkedes at godtgøre Ækvivalens mellem Aarsag og Virk
ning. Der kunde gælde et Aarsagsforhold mellem Emnerne,
selvom der fandt en stadig Variation Sted, naar blot Frem
tiden var analog med Fortiden paa den Maade, at vi deraf,
at Begivenheden Bi følger efter Begivenheden Ai, kunde
slutte, al Begivenheden B 2 vil iølge efter A 2, — naar Ai
A* Bi B 2betegne forskelligartede Begivenheder. Selv hvis de
kvalitative Forskelligheder vare irrekdutible, vilde Aarsags
sætningen kunne gælde. Saa meget desmere vilde den kunne
gælde, selvom der ikke kunde paavises kvantitativ Ækvivalens
mellem Aarsag og Virkning, saa at f. Ex. A var Aarsag til
B == A + x, og B Aarsag til G = B -h y. Lovmæssighed be
tyder ikke nødvendigvis Ækvivalens; denne staar ikke som
selvfølgelig.
Det kvantitative Forhold mellem Aarsag og Virkning,
som del for mange Emners Vedkommende er lykkedes at
paavise, faar erkendelsesteoretisk set især sin Betydning ved,
at det kun ved dets Hjælp er muligt at anvende de fundne
Aarsagsforhold paa fremtidige Emner. Rent kvalitativt kan
nemlig Forholdenes Identitet ikke med Nøjagtighed bestem
mes. Den Grad af Lighed, detr maa være tilstede mellem
Ai og A 2, for at det skal være berettiget at vente B-. efter
A 2, ligessom Bi kom efter Ai, kan kun fastsættes ved et
Skøn. Kun ved Tælling, Maaling og Vejning kan Forholde
nes Identitet godtgøres, saa at sikker Genkendelse bliver mu
lig, — og selv da kun tilnærmelsesvis. Skønt der ikke kan paa
vises absolut Gentagelse, hverken i Naturen eller i Histo
rien, er det dog naturligt, at Tanken søger at naa saa langt
i at konstatere Forholdenes Identitet, som det paa nogen
Maade er muligt. Det er da ogsaa herpaa Opmærksomheden
først og fremmest er rettet indenfor de specielle Forsk
•) Smlg. Den nyere Filosofis Historie 2 11. p. 497—499; 597.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
