Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Reale Kategorier, a. Kausalitet. 217
Jo større et Bidrag til en Lovs Opfyldelse et Emne giver,
des mere aktivt siges det at være. Da al Aktivitet, al Kraft
maales ved Modstanden, der overvindes, er det stedse Kraft
forskelle mellem Emner, relative Aktivitetsdifferenser, vi i
vor Tænkning have med at gøre. Vi kunne," siger Max
well, ikke engang sige, hvilken Kraft der virker paa os,
men kun angive Forskellen mellem den Kraft, der virker paa
en Ting, og den, der virker paa en anden Ting"*). Saaledes
indeholder Inertisætningen egentligt en Opfordring til at
finde de Kræfter, der forandre den retliniede Bevægelse,
ikke de Kræfter, som i og for sig give Legemerne den Bevæ
gelse, de i Øjeblikket have.**) Det Samme gælder for den
psykiske Energis Vedkommende. Er en vis Sindstilstand gi
ven, kunne vi spørge, hvad der skal til for at forandre den,
- hvor stærkt de Modsætninger, der allerede findes i den,
maa skærpes, forat en Overgang til en ny Tilstand kan ind
træde. Sjælelivets Forandringer ske ligesaalidt af sig selv"
som de fysiske Emners; det besidder ingen absolut Kraft,
men vi lære dets Kraft at kende gennem de Modsætninger,
det kan omspænde. Et Sjæleliv, der ikke var stedt i Mod
sætningers Brydning, vilde vi ikke kunne tilskrive Energi.
Kraftbegrebet trænger sig — i den angivne strænge Be
tydning – mere og mere i Forgrunden siden Leibniz’ Tid,
i Modsætning til saadanne Begreber som Hvile, Tilstand, Ma
terie, Substans, Væsen. Efter Leibniz kan kun det, der vir
ker, kaldes Substans, og enhver Substans er i Virksonihed.
Herved elimineres Begrebet Substans, og Loven for Virksom
heden træder i Stedet. Den enkelte Individualitet finder sit
Udtryk i Loven for de Forandringer, der foregaa i, med og
ved den. Substansbegrebets fordums Hersken hang sammen
med den gamle Forudsætning, at det Uforanderlige og Hvi
lende var det iHøjeste (48; 77), særligt med Trangen til
Hvile for Tanken i en Ide, der ikke igen satte Eftertanken
i Bevægelse. Substansen er et Exempel paa en hendøende,
om ikke allerede afdød Kategori; Kanfs Ding an sich" var
) Matter and Motion. § 103.
**) Zeuthen: Matematikens Historie. 11. p. 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
