Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - b. Totalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Reale Kategorier, b. Totalitet. 221
er jo det, at de mere specielle, mere konkrete have et rigere
Indhold, men et mindre Omfang. Vi have derfor desværre
ikke Ret til at generalisere den Kendsgerning, at der opstaar
Totaliteter. Det store Spørgsmaal, som vi i denne Sammen
hæng dog ikke have med at gøre, er, om denne Kendsgerning
er Regel eller Undtagelse.
Indenfor de formale Kategorier håves i Rationaliteten en
Analogi til det Begreb, vi her staa ved. Ogsaa i vort Tanke
liv kan der danne sig Totaliteter, idet Forudsætninger og Slut
sætningei danne en Art logiske Helheder eller Organismer.
- Psykologisk set danner Bevidstheden selv en Helhed i
Kraft af Syntesens Lov. Og ogsaa her viste det sig, at vi ikke
have Ret til at tillægge de Elementer, vor Eftertanke kan
skeine, en Tilværelse udenfor den psykiske Helhed af samme
Art som indenfor denne, saaledes at Helheden blot skulde
være deres Produkt. I den psykologiske Antinomi (4) have
vi det os nærmest liggende Exempel paa det irrationelle For
hold mellem Helhed og Dele, der møder os paa alle Til
værelsens Trin.
94. Totalitetskategorien staar i Vejen for ethvert Forsøg
paa at forklare Helheder som tilfæklige Produkter af Ele
menter, der enten fremstilles som retningsløse eller med al
deles übestemt Retning. Den betegner et Synspunkt, vi nødes
til at anlægge, da bestemte Forhold mellem Emnerne kræve
det. Naar man ofte stiller Teleologi eller Finalitet i Modsæt
ning til Mekanisme (smlgn. 56: Renouvier og Hartmann), er
det enten en uheldig Udtryksmaade eller ogsaa en urigtig Op
fattelse. Hvis Helhedsdannelsen skal forklares ved et For
maal, en Hensigt, en forudgaaende Plan, bliver — ganske af
set fra Antropomorfismen - - Forholdet mellem Helhed og
Elementer ligesaa udvortes som ved den mekaniske Opfat
telse, der lader Helheden opstaa af præexisterende, selvstæn
dige Elementer. Enten man lader Helheden gaa forud (som
Plan) eller følge efter (som Resultat), saa hylder man en
lige udvortes Opfattelse. Man overser, hvorledes Helheden i
en vis Forstand præexisterer i selve Elementernes tidligere
Retninger. Det er kun for vor tilfældige Opfattelse, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
