Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - c. Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 111. Tankens Former.
Afdækning af Formerne*). Ingen Organer blive altsaa virke
ligt til under den individuelle Udvikling. I Modsætning til
Præformationslæren stillede C. F. Wolff den saakaldte Epi
genesisteori (1759), idet han paaviste, hvorledes et Organ
kan udvikle sig af et Anlæg, der har anden Form og Byg
ning end det selv. Tarmkanalen f. Ex. fremtræder først som
et Blad, gaar dernæst over til en Rende og bliver tilsidst en
Kanal med Udmundinger. Forskellen mellem de to Teorier
har stor metodologisk Betydning. Det er kun Epigenesis
læren, Læren om den virkelige, successive Opstaaen fra et
simpelt Anlæg gennem skiftende Former til den fuldkomne
Tilstand, der indeholder en indtrængende Opfordring til at
gaa i det Enkelte og efterspore de forskellige Overgange.
Naar det kun drejer sig om en Udvidelse af, hvad der alle
rede er, er Anledningen til Forsken ikke saa stor**). Udvik
lingsbegrebet fremtræder her som et vigtigt Tankemiddel,
et fremaddrivende Synspunkt. Derved – og tillige ved dets
naturlige Sammenhæng med de andre Kategorier — for
staas det, at dets Anvendelse er trængt igennem paa alle
Forskningsomraader.
Mærkeligt nok blev omtrent samtidigt med Epigenesis
lærens Fremkomst et analogt Synspunkt gjort gældende for
den menneskelige Personligheds Vedkommende. Jean Ja
cques Rousseau lagde i sin pædagogiske Teori (1762) stor
Vægt paa den karakteristiske Forskel mellem de forskellige
Levealdre og protesterede navnligt imod, at Barnet blot blev
betragtet som en lille Voxen. Den kvalitative Forskel mellem
Levealdrene udelukker ikke Kontinuiteten, men nødvendig
gør forskellige psykologiske og pædagogiske Synspunkter.
Ligesom den udvoxne Organisme er mere sammensat og for
skelligartet i Bygning og Virkemaade end Fostret, saaledes
forholder det sig ogsaa hvad Sjælelivets senere Trin angaar
i Forhold til de tidligere. Og den samme Modsætning fandt
Rousseau paa Samfundslivets Omraade i Forholdet mellem
•) Leibniz: Systéme nouveau de la mitnre. (Op. ed. Erdmann) p. 125b: La géné-
ration apparente de I’animal n’est qirun développement |Afvikling| et une espéce
d’augmentation.
* ) Smlg. Kolliker: Entivickelungsgeschichte des Menschen und der hoheren Tiere.
(1861). Historische Einleitung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
