Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - c. Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 111. Tankens Former.
ciation fremspirede Ettertanke er jo selv en højere En
hed", en Udvikling i et tredie Stadium; det er da natur
ligt, at den er mest optagen af at efterspore sine egne Ana
loga.
Der har ganske vist hos Filosofer været en Tilbøjelig
hed til at opfatte al Udvikling, der naar det tredie Stadium,
som eo ipso værdifuld. Hos H eg el og Spene er viser denne
Tilbøjelighed sig tydeligt. Men derved overses, at det Værdi
løse og Værdistridige ligesaavel kan udvikle sig efter det
angivne Skema som det Værdifulde. Udvikling er i og for
sig et neutralt Begreb — og Opløsning derfor egentligt og
saa.
Det er dog nu i den nyeste Tid udtrykkeligt hævdet,
at Begrebet Udvikling angiver et Værdisynspunkt; kun der
ved skal idet kunne skelnes fra Begrebet Forandring. Ville
vi tale rent teoretisk, siger Rickert*), saa bør vi tale
om en Række Forandringer. Selv ved de mest elementære
Udviklingsprocesser, f. Ex. Dannelsen af en Sky, forudsætte
vi dog et Maal (Ziel), der naas, og indføre saaledes et tele
ologisk Moment. Begrebet om den blotte Vorden (Genesis)
fører os i det Übegrænsede, men Begrebet om den mod
et bestemt Maal rettede Vorden (Orthogenesis) gør Foran
dringernc til en leddelt og enhedsmæssig Kæde, og for
tjener ene Navnet Udvikling.
Hertil maa bemærkes, at medens Udvikling i den oven
for anvendte neutrale Betydning er af stor metodisk Be
tydning, idet det indeholder Anvisning til at efterspore for
skellige Stadier i en Række af Forandringer, hvert Stadi
um betegnet med sine Karaktermærker, er det umuligt at
sige, naar der er naat et Maal". Det er vilkaarligt, hvor
vi sætte Grænsen, hvor Maalet skal være naat. Naar en
Byld udvikler sig, er der saa et Maal? Eller naar moralsk
Ondskab udvikler sig, er der saa en Bevægelse mod et Maal?
Paa den anden Side kunne vi slet ikke tænke uden fore
løbigt faststaaende Punkter. Det viser sig ved Tid og Sted,
ved Rationalitet og Kausalitet; ogsaa ved Anvendelsen af
*) Die Grenzen der naturwissenschaftlischen Begri/fsbildung. p. 451—463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
