- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
244

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - E. Ideale Kategorier - 2. Reale Værdiforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 111. Tankens Former.
a) Det kan være den rent organiske Bestaaen, den blotte
Selvopholdelse, der betinger Værdien. Det gælder her bog
staveligt og elementært: at være eller ikke. Det er den
organiske Livsfølelse, der her ligger til Grund, men til den
kan igen knytte sig ideelle, middelbare og potentielle Vær
dier; især staar Magtfølelsen, betinget ved Bevidstheden
om Herredømme over Livsbetingelserne, nær som Kilde
til afledede Værdier, der ved Forskydning kunne blive umid
delbar. I en vis Modsætning til denne Art Værdier — de
biologiske — kunne de intellektuelle, æstetiske og etiske Værdier
træde. De religiøse Værdier udvikle sig af disse forskellige
Værdiarters Forhold til Tilværelsen idethele.
b) Med Hensyn til Omfanget gælder der en Forskel mel
lem individuelle, sociale og kosmiske Værdier. Hvilke Indholds
værdier Mennesket saa kender, gør det en Forskel, om det
kun er ham om at gøre, at Værdierne falde i hans egen
Lod, i bevidst eller übevidst Modsætning til Andres Lod,
eller om han ser dem som Goder, der ere fælles for større
Kredse, og for en Del bestemmes i sin Værdsættelse der
ved. Mellem individuelle og sociale Værdier vil der være
en stadig Vexelvirkning, snart en harmonisk, snart en dis
monisk. Deraf opstaa afledede Kategorier, og deraf opstaa
specielle Problemer. — Om kosmiske Værdier kan der tales,
naar vi ad Analogiens Vej anstille en Vurdering af de mest
omfattende Helheders Existensbetingelser. —
102. Muligheden for et irrationelt, om ikke et antiratio
nelt Forhold mellem Kategorier ligger nærmere ved Værdi
kategorierne end ved de andre Klasser af Kategorier. Gen
nemgaaende har den menneskelige Bevidsthed hidtil stolet
paa, at der stedse vil være Anvendelse for Værdikatego
rier ligesaavel som for de andre Arter af Kategorier. Tankens
sidste Arbejde begynder, naar der viser sig Tvivl om Tanke
formernes indbyrdes Overensstemmelse saavel som om deres
Anvendelighed paa de Emner, der kundgøre sig for os. Saa
danne Tvivl ligge til Grund for Filosofiens Problemer, som
vi nu gaa over til. Naturligvis er det ogsaa et Problem at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free