- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
261

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Erkendelse. a. Former og Principer. 261
Ideernes’! rene Verden; det er Ideerne, der gennem det
Tankearbejde, de fremkalde, føre os fremad mod fuldkom
nere Virkelighedsbegreber.
109. Der godtgør sig dog paa ethvert Trin en Forskel
mellem Noget, der tages som givet, og det Arbejde, vi mere
eller mindre bevidst udøve paa det Det dynamiske Sand
hedsbegreb udsletter ikke Forskellen mellem Emne og Form.
Tvertimod indskærper det, at den Maade, hvorpaa Emnerne
hidtil ere bearbejdede i Videnskaben, ikke kan bevises at
være den eneste mulige. Det har været muligt at opstille
Principer og Hypoteser, ud fra hvilke Emnerne kunne brin
ges i fast og nøje Sammenhæng- men vi kunne ikke bevise,
at de Principer og Hypoteser, vi opstille, ere de eneste
mulige, de eneste Veje, ad hvilke et saadant Resultat kunde
naas. Det Held, der har fulgt Videnskaben, er intet Bevis for
dens fulde Sandhed, saalænge det ikke kan bevises, at ingen
andre Forudsætninger kunde have ført til samme Resul
tat. Der er altsaa ikke noget absolut Identitetsforhold, kun
et partiell Identitetsforhold (67 ; 69) tilstede mellem Emner
nes Sammenhæng og de Forudsætninger, af hvilke den ud
ledes. Grund og Følge kunne her ikke bytte Plads.
Allerede Leibniz har bemærket dette, uden dog at lade
det faa en afgørende Indflydelse paa sin Erkéndelseslære.
En Hypoteses fuldkomne Bekræftelse, udtaler han, naas
kun, naar man fra Slutsætningen kan vende tilbage til For
udsætningen: cela dorme un parfait retour, suffisant å démon
trer la vérité de I’hypothése. Matematisk, bemærker han
fremdeles, er dette ofte muligt, saa at Syntese og Analyse
svare til hinanden å rebours; men i de astronomiske eller fy
siske Hypoteser kan der ingen saadan Retur gaa for sig. Hel
det beviser ikke Hypotesens Sandhed. Der kan drages sande
Slutsætninger af falske Forudsætninger. Det er dog sandsyn
ligt, at Forudsætningerne ere rigtige, naar de ere simple, og
naar man ud fra dem kan begrunde mange Sandheder. *)
Dette er en Betragtning, som er af stor Betydning for at
•) Leibniz: Nouveaux Essais. IV., 12, 1; 17, 5. (Opera phil. ed. Erdmann p. 381a;
397 b.) Snilg. allerede Hobbes: De corpore XXV, I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free