Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erlcendelse. a. Former og Principer. 271
er der ingen Forskel mellem Motiv, Form og Emne; de
virke sammen paa uadskillelig Maade, ligesom i Instinktet.
Er det en Abstraktion at isolere Emnet, som Empirismen,
eller Formen, som Kriticismen, saa er det ogsaa en Abstrak
tion at isolere Motivet, som Pragmatismen. I Instinktet ud
løser et Emne paa en Gang en Trang og en Virken. Trang
og Evne ere her Et. Og de ere i den Grad Et, at der kan være
en Trang til at bruge Evnerne eller Kræfterne for deres egen
Skyld, afset fra ethvert specielt Motiv. Den intellektuelle
Interesse, som vi i det Foregaaende saa ofte have omtalt,
er et Éxempel paa denne Art af Virken; dog kan den ogsaa
ved Motivforskydning udvikle sig af andre Interesser.
Det Sande i Pragmatismen bestaar i Noget, som den fore
gaaende Fremstilling af Kategorilæren formentligt har ladet
komme til sin fulde Ret, nemlig at den specielle Udvikling
af Formerne bestemmes ved de Opgaver, der stilles Tan
ken. Derfor skelnedes der mellem fundamentale Kategorier
paa den ene Side, formale, reale og ideale Kategorier paa
den anden Side. Men allerede det, at der kan stilles Opgaver,
og at de stilles paa en vis bestemt Maade, forudsætter, at der
foruden Trang og Motiv ogsaa er Mulighed for bestemte
Virkemaader tilsetde.
Den Økonomi, hvorom Tænkningens Historie virker, er
ikke blot Frugten af en særegen Sparsommelighedstrang.
Den forstaas ikke blot ved Motivet, men ogsaa ved Formen
for Tankens Virken, saaledes som denne lægger sig for Dagen
paa alle Omraader. Simpelhedens Princip og Trangen til
Enhed har sin sidste Grund i Bevidsthedens Væsen som Syn
tese. Det Sammenfattede er altid simplere end det Usammen
hængende, det Kaotiske. Al Tænkning er forsaavidt i sin
Natur økonomisk, og biologisk set vil man kun derved kunne
forståa, at tænkende Væsener have kunnet beståa under
Kampen for Tilværelsen. Derved falder det udvortes For
hold mellem Form og Motiv bort i sidste Instans. Den intel
lektuelle Ulystfølelse, eller maaske endog Smertefølelse, der
kan opstaa ved Mangel paa Sammenhæng eller ved Selv
modsigelse og Tvivl, skyldes sikkert ikke blot Afmagtsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
