Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 IV. Tankens Opgaver.
eller Harme over Kraftspild, men er tilsidst at føre tilbage til,
at selve Bevidsthedens inderste Væsen krænkes*).
Kun gennern Arbejde udviklé Tankeformerne sig i det
Enkelte. Og dette Arbejde vil lykkes bedst, naar den intellek
tuelle Følelse, der er bestemt ved Trangen til Enhed, Kon
tinuitet og Sammenhæng, er det afgørende Motiv. Kun fra
det Øjeblik, en saadan Interesse er vakt, existerer Tanken
som en selvstændig sjælelig Magt, bliver Mere end et Middel.
Og selv hvor den skal virke som Middel for andre Interesser
end den intellektuelle, vil den virke bedst, naar denne fore
løbigt tåger Styret. Der hører Resignation til at erkende, og
den lige Vej er ikke altid den bedste. I Erkendelsesteorisn
forudsætte vi i hvert Tilfælde et Stadium, hvor den intellek
tuelle Interesse raader. Enhver Opgave kræver jo ikke blot
visse til dens Løsning egnede Kræfter, men ogsaa Motiver,
der ere saa nøje knyttede til selve Opgaven som muligt. Er
der saa andre Motiver og Interesser, der kræive Fyldest
gørelse, saa maa die se at finde denne under de ved hin Op
gaves Løsning tilvejebragte Betingelser. Den aandelige Ar
bejdsdeling kan ikke ophæves, hvor mange Vanskeligheder
den end fører med sig. Der maa søges andre Veje til at af
hjælpe disse Vanskeligheder end den at gøre Tankearbejdet
afhængigt af andre Principer end dets egne.
113. Motiv, Form og Emne virke i enhver Erkendelses
akt sammen med en Klangfarve, der kan variere, uden at
noget af de tre Elementer nogensinde ganske forsvinder.
Forskellen mellem hvad man kalder teoretisk og praktisk
Tænkning, er kun en Forskel i Klangfarven, henholdsvis i
det Forhold mellem de tre Elementer, denne bestemmes ved.
Og saaledes er ogsaa Forskellen mellem de tre omtalte er
•) Simpelhedens Princip er snart blevet opfattet som et Husraad (frustra fit per
plura qvod fieri potest per pauciora): saaledes hos Will. Occam (i det 14. Aarh.),
der beraaber sig paa det, — snart som en metafysisk Sætning, gældende for Tilvæ-
relsen; Kopernikus og N e w t o n vare saaledes overbeviste om, at Naturen fulgte
de simpleste Veje. Kant fandt det derimod grundet i selve vor Erkendelses Natur
og fandt det virkende hvergang vi danne den simpleste Dom. Allerede længe før
,Kritik der reinen Vernunft" forklarede han paa denne Maade nfavor ille unitatis,
philosophico iqgenio proprius, a qvo pervulgatus iste canon profluxit: principia
non esse temere multiplicanda præter summam necessitatem" (De mundi sensibilis
atgve. intelligibilis forma et principiis, § 30.) Smlgn. Kritik der reinen Vernunft. 2 p. 680
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
