Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - α. Kvalitet og Kvantitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Tankens Opgaver,
276
trykt dette (i det mærkelige Brev. til Hertz af 21. Febr. 1772):
Kun derved blive Tingene Størrelser for os, kunne de fore
stilles som Størrelser, at vi kunne frembringe Forestillingen
om dem, idet vi gentage Et nogle Gange. Derfor kunne Stør
relsesbegreberne være selvvirksomme, og deres Grundsæt
ninger kunne findes a priori. Men overfor Kvaliteter efter
lader det Spørgsmaal, hvorledes min Forstand helt a priori
skulde kunne danne sig Begreber om Ting, stedse en Dun
kelhed med Hensyn til, hvorledes vor Forstandsevne skulde
kunne stemme overens med Tingene."
Allerede Aristoteles lærte, at Bevægelse i Rummel
(cpopa) laa til Grund for al anden Forandring (|Ji£Tapo^), hvad
enten . ,denne bestod i Kvalitetsændring eller i Tiltagen og
Aftågen (a^yjaic; xal cp&opa), Men han bekæmpede dog De
mokrits og Platons Forsøg paa at føre al Forandring til
bage til Smaadeles Bevægelse. Dels hævdede han Kvalitets
forskellighedernes Oprindelighed, dels fandt han Teleolo
gien i Naturen krænket ved den atomistiske Mekanik. Først
den moderne Naturvidenskab gjorde Alvor af at lægge de
kvantitative Egenskaber til Grund. Gali lei staar som den
store Grundlægger af, hvad man (i snevreste Betydning)
plejer at kalde den mekaniske Naturopfattelse. Foruden den
Simpelhed, der opnaas ved blot at have med Størrelses
forskelle at gøre, — og Galilei var sikker paa, at Naturen
følger de simpleste Veje, — vandtes ogsaa den Fordel, at
man kunde opnaa større Nøjagtighed i sine Beskrivelser
og derfor større Sikkerhed i sine Slutninger. Derfor vilde
Galilei have Alt maalt, hvad maaleligt var, og gøre det maale
ligt, som ikke var det. Han ansaa endog de kvantitative Egen
skaber for Tingenes første og reale Egenskaber", medens
Kvaliteterne kun skulde være Skin. Og dette var i den føl
gende Tid den sædvanlige Opfattelse hos Repræsentanterne
for den mekaniske Naturopfattelse. De Principer, efter hvil
ke Naturvidenskaben arbejdede, opfattede man som Udtryk
for absolute Virkeligheder. Man gjorde Analogien mellem
Kvantiteter og Kvaliteter til Identitet og saa i Bevægelsen
og de Elementer, der bevægede sig, en Verden, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
