Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
A. ErJcendelse. b. Former og Emner.
den og Rækken af Grunde og Følger (Forudsætninger og
Slutsætninger) i den logiske og matematiske Tænken. De
reale Kategorier kunne altsaa opfattes i Analogi med de
formale. Og — føjer Kant til — kun fordi denne Analogi
gælder, kunne vi skeine mellem Drøm og Virkelighed. Hvis
Kant her havde sagt forsaavidt" istedetfor fordi", vilde
han have haft Ret. Han gaar desuden dogmatisk ud fra, at
dette Kriterium paa Virkelighed kan anvendes overalt, ved
alle Forandringer i vore Emner. Han forudsætter med andre
Ord Aarsagssætningens Gyldighed i det Øjeblik, han vil be
vise den. Men Spørgsmaalet vil stille sig paany ved hver
ny Forandring. Det var sikkert ogsaa det, H um e vilde have
svaret Kant. Selvom ganske den samme Situation kom igen,
vilde man, mente han, ikke have Ret til at vente de samme
Følger; det var jo ikke sikkert, at de samme Ting nu vare i
Besiddelse af samme Kraft, som da Situationen var tilstede
forrige Gang. Og her vil nok saa mange Gentagelser ikke
bringe os videre: der vil stedse blive Anledning til det
samme Spørgsmaal, og det i det Uendelige".*)
Kant har uden videre gjort et Princip eller en Hypotese
til en Lov. Hans træffende Forbindelse af Aarsagsproblemet
med Virkelighedskriteriet (hvor han iøvrigt har alle nyere
Filosofer ligefra Descartes af til Forgængere, se 37) berettiger
ikke til at gaa videre end til at hævde, at vi her have et
Tankemiddel og en Tankeform, som vi stadigt maa forsøge at
anvende, allerede af den Grund, at vi ellers ikke kunne orien
tere os i vor Omverden. Men Virkelighedsbegrebet er og
bliver et Ideal, til hvilket kun Tilnærmelse er mulig. Og
derfor betegner Aarsagsbegrebet ogsaa et Tankeideal, der
aldrig kan finde udtømmende Betingelser for sin Anven
delse. En fuldkommen Bekræftelse kan Aarsagssætningen
ikke faa, og naar den kaldes en Lov, kan det strengt taget
kun gælde for de Tilfælde, i hvilke den har vist sig at være
tilstrækkelig Vejledning for os. Dens vigtigste Betydning er
bestandigt at føre os frem til nye Opgaver. Og hvor vi ikke
kunne løse disse Opgaver, have vi kun Ret til at sige, at
*) Smlg. Hume: Treatise on Human Nature. I, 3, 6, (ed. Selby-Bigge p. 91.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
