Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 IV. Tankens Opgaver,
übestemte Udtryk Aarsag og Virkning". Tilmed er der det
Uheldige ved enhver Anvendelse af Begreberne Aarsag
og Virkning, at to Emner vilkaarligt tages ud af hele den
kontinuerlige Sammenhæng, i hvilken de forekomme, og
stilles i Modsætning til hinanden. Og Tidsforskellen mellem
Aarsag" og Virkning" har ikke nogen principiel Betydning>
naar Forholdet formuleres som et matematisk Funktionsfor
hold, udtrykkes i en Ligning. At Tiden ikke kan „vendes om",
betyder egentligt blot, at de fysiske Størrelsers Ændringer
finde Sted i en bestemt Retning. *) —
De erkendelsesteoretiske Anskuelser, der saaledes med
forskellig Motivering ville eliminere Aarsagsbegrebet og —
i Sammenhæng dermed — negte Tidens principielle Betyd
ning, kunne karakteriseres ved, at de sætte et Tankeideal
istedetfor den virkelige Erkendelse, vi til nogensomhelst given
Tid kunne besidde. Enhver Undersøgelse maa begynde paa
et vist Punkt — forsaavidt med et Spring. Men det er et
Spring, der netop foretages paa det Punkt, hvor Problemet
frembyder sig, og hvor Forundringen er vakt. Hin Elimine
ring medfører egentligt Ophævelse af alle Problemer og af
al Forundring. Det Tilfældige i Udgangspunktet, Springet",
er egentligt tilstede ved enhver Tankeakt. Ved en Slutning
er det vilkaarligt, at vi netop begynde med disse bestemte
Forudsætninger og søge, hvad der følger af dem, og lige
ledes er det vilkaarligt, at vi stanse ved en vis Sætning og
netop søge dens Forudsætning. Al Tænkning forudsætter
Begrænsning. Vor Erkendelse udvikler sig historisk, fordi
Opmærksomheden vækkes under visse bestemte Betingelser
og ikke paa en Gang kan være rettet mod alle Emner i deres
successive Fremtræden. Naturligvis er det af Vigtighed, at
man bliver sig det Tilfældige eller Subjektive i Udgangs
punktet eller Udsnittet bevidst, og hvis Tankearbejdet har
Fremgang, vil jo ogsaa Udsnittet blive indarbejdet i en stor
kontinuerlig Sammenhæng eller Helhed; først derved vindes
den fulde Forstaaelse.
•) Richard Avenarius: Kritik der reinen Erfahrung. J II., p. 332—335. — Ernst
Mach: Znr Analyse der Empfmdimgen. p. 168. Die Mechanik in ihrer Entivickehmq.*
p. 259 f. .. ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
