- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
285

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Erkendelse. b. Former og Emner. 285
Den historiske Karakter af vor Erkendelse bliver især
tydelig, naar vi besinde os paa, at vi stedse staa mellem For
tidens Erfaringer og Fremtidens Muligheder. I hvert enkelt
Øjeblik maa vi skeine mellem, hvåd der foreligger givet,
og hvad vi vente, og Forventningen kan aldrig blive mere
end en Hypotese. Det enkelte Øjeblik, i hvilket der til den
ene Side gælder et ikke længere", til den anden Side et
endnu ikke", stiller os Problemet i hele dets Spænding,
som kun Vanens Magt ofte forringer. Ved nye Problemer kan
Spændingen i hvert Tilfælde ikke udeblive — og Tanken
søger og finder stedse nye Problemer, saalænge Erfaringen
fortsættes. Den fulde Sammenhæng foreligger først bagefter,
og indtil den foreligger, staar Antagelsen af den som en
Hypotese. Vi ville derfor aldrig kunne undvære Begreber
som Kraft, Energi, Aarsag, Mulighed, der med forskellige
Nuancer udtrykke et og samme Forhold : de tidligere op
trædende Emners Forhold til de senere, opfattet i Analogi
med Forholdet mellem Grund og Følge.
Sagen ,ændres ikke ved, at Forholdet mellem Grund og
Følge udtrykkes i Form af en matematisk Ligning. Lig
ningen er jo kun en speciel Art af logisk Dom. Den udtrykker
ligesom denne et tidløst Forhold. Ti der er ingen Tidsfor
skel mellem Subjekt og Prædikat, eller mellem Grund og
Følge. Mellem de logiske og matematiske Forhold paa den
ene Side, Tidsforholdene ved Emnernes Optræden paa den
anden Side kan der derfor stedse kun være Analogi, ikke
Identitet. Men denne Analogi gør dog den Erfaringsvidenskab,
vi have, mulig, selvom den lader store Spørgsmaal staa
tilbage.
120. Man kan derfor ingenlunde sige, at Hume’s Pro
blem er blevet løst ved Opdagelsen af Energiens Bestaaen,
der gør det muligt at formulere Forholdet mellem de for
skellige Energiformer som Ækvivalens. Ækvivalensforholdet
udelukker hverken Tidsforskel eller Kvalitetsforskel, lige
saa lidt som Identitetsforholdet behøver at gøre det (se 69
og 73). Naar A og B ere ækvivalente, er det i en vis For
stand ligegyldigt, om jeg gaar over fra B til A eller fra A

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free