Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 289
Enkelte ville vise sig i Grunden at være Anvendelser af
Aarsagsprincipet.
a. Hvor en Proces synes at optræde isoleret, overladt til
sig selv", maa den dog stedse forfølges for at se, om dens
Retning ikke fører til Kombination med andre Processer.
der sammen med den kunne muliggøre en Helhedsudvikling.
Det maa overhovedet opstilles som en Grundsætning, at intet
Element og ingen Proces er isoleret. Isolation skyldes en
Abslraktion, et tilfældigt Synspunkt". Der vil naturligvis
ogsaa være at undersøge, om den tilsyneladende isolerede
og simple Proces ikke skyldes en Udskillelse af et Hele,
som maaske er stedt i Opløsning.
Det har været nødvendigt at opløse Natursanimenhængen
for at finde de Love, der holde den sammen. Disse Love have
ikke kunnet findes uden ved, saavidt muligt, at isolere en
kelte Emner, Elementer eller Processer. Men denne Ab
straktion kan ikke være Erkendelsens sidste Ord. Det er
ikke blot Romantiken, det er selve den klare Besindelse
over Videnskaben, dens Forudsætninger og dens Metode,
der fører til at fordre Helhedsproblemet paaagtet, hvad
«nten det nu kan løses eller ikke.
|3. Dersom det omvendt er en Helhed, der er given, vil
det være Opgaven at se den som en Samfoldighed af Love
og Processer. Var det hist en Syntese, der krævedes, saa
er det her en Analyse. At lade Helheden forklare sig selv,
ved at forudsætte mystiske Enheder og Formaalstanker.
giver ingen Forklaring - - uden paa det animistiske Stand
punkt. At forklare en Organismes Tilbliven eller et enkelt
organisk Fænomen ved at apellere til en Livskraft", giver
Jam en indbildt Forklaring, ligesom naar man forklarer
specielle sjælelige Ytringer af Sjælens" Indgriben, eller i
Sociologien lader Samfundet" optræde som en Art Substans
forskellig fra og svævende over de enkelte Individer*). Naar
•) Smlg. med Hensyn til Organismen mit Foredrag om Vitalisme (Mindre Ar-
bejder. I.), — med Hensyn til Sjælen min Psykologi. I, 1 og 7. samt nærværende
Skrift § 10, — med Hensyn til Samfundet min Etik VIII, 4; XIII, 5 og nærværende
Skrift § 40. — Den Analogi, der er mellem de tre Begreber, lægger sig for Dagen i
at man ofte bruger Ordet Organisme om Samfundet, og Ordet Samfund om Orga-
nisme, samt begge Ord om Sjælen, og Ordet Besjæling om Livet og om Samfundet.
Høffding : Den menneskelige Tanke 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
