Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 291
absolute Gyldighed. Den er en Arbejdshypotese — i den
Betydning, i hvilken jeg ovenfor (113; 117) har taget dette
Ord. Skulde der nu gives Emner, overfor hvilke vi maa
opgive at anvende denne Arbejdshypotese?
Man har ment, at den menneskelige Villie var et saa
dant Emne, og man har – mærkværdigt nok – begrundet
denne Mening ved Interessen for at hævde den menneske
lige Personligheds Ejendommelighed. Man saa ikke, at man
netop krænkede denne ved at negte Muligheden af en lov
mæssig Sammenhæng indenfor Personligheden. Ti Person
lighed forudsætter netop Enhed og Kontinuitet i højere For
stand og i højere Grad end nogen anden Totalitet, vi kende.
Den forudsætter derfor Aarsagsprincipet, selvom dettes spe
cielle Anvendelse overfor en saa inderlig Helhed er for
bunden med særlige Vanskeligheder. Der er ingen Grund
til, at vi ikke her skulle møde med vor Arbejdshypotese
og anvende den, saa godt vi kunne. Det er i denne Forstand,
jeg hævder, og forlængst har hævdet, Determinismen. Jeg
paastaar ikke dogmatisk, at Alt, ogsaa de menneskelige Vil
liesytringer undlerligge Aarsagssætningen; men jeg paastaar,
at hverken etiske eller psykologiske Grunde tale derimod.
De etiske have vi her ikke at gøre med*); derimod er der
her, under Erkendelsesproblemet, Anledning til at dvæle
lidt ved den metodiske Side af Spørgsmaalet, der vil føre
til at fremføre nogle psykologiske Betragtninger.
Hvis man ved Determinisme forstaar en Opfattelse, der
stiller Motiv og Handling, Motiv og Personlighed i et rent
udvortes Forhold til hinanden, - omtrent som Lodderne
og Vægtskaalen, - - saa er den en psykologisk Absurditet,
der allerede er afvist ved en tidligere Betragtning (10). Mo
tiver ere ikke Noget, man har" eller faar"; der kan her
ikke skelnes mellem Besidder og Ejendom, mellem Mod
tagen og Given. Villien virker hele vort Liv igennem fra de
simpleste Instinkt- og Driftytringer til de højeste Beslut
ninger; den strækker sig gennem alle Motiver og Handlinger
som det indre sammenholdende Baand. Den Handlende er
*) Se herom min Etik. Kap. V.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
