Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - γ. Subjekt og Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 297
rene Objekter. Med Kriticismen er her Pragmatismen
enig, kun at den betragter Formerne som blotte Midler,
ikke som Udtryk for Subjektets Natur.
rra dette sidste Synspunkt bliver det da ikke Diskonti
nuiteten, men Kontinuiteten, der skrives paa Subjektets
Regning. Emnerne blive derimod det, der maa have en
anden Oprindelse end den subjektive.
125. Ligesom Emne og Form ere Abstraktioner, da vi i
enhver Erkendelsesakt have en Forbindelse af dem, saaledes
forholder det sig ogsaa med Subjekt og Objekt. Det er to
Synspunkter, der kunne anlægges paa forskellig Maade, men
aldrig skilles. Og de gælde hvert for sig baade for For
merne og for Emnerne.
Vi kunne gøre vort eget Subjekt til Objekt for os, nem
lig naar vi studere det psykologisk, f. Ex. for at udfinde
de Former, efter hvilke det arbejder i sin Erkendelse. Disse
Former, der systematiseres i Katcgorilæren, maa tages som
Fakta. De gøres til Emner, naar der anstilles Eftertanke
over dem. Enhver Erkendelse finder Sted ud fra et be
stemt Standpunkt, som det kan have sin Betydning at kon
statere. Vi objektivere da Subjektet. Og dette sker især,
naar vi undersøge, hvorledes vedkommende Erkendelses
standpunkt, vedkommende Subjekt har udviklet sig til det
Trin, paa hvilket det nu staar, og har faat de Former, det
nu virker med. Det er altsaa ikke blot Emnerne, men ogsaa
Formerne, der kunne fremtræde som Objekter. - - Paa den
anden Side er intet Objekt givet eller tænkeligt uden i For
hold til et Subjekt, og saaledes som det fremtræder for et
saadant Ved enhver Beskrivelse af en objektiv Tingenes
Orden forudsætte vi derfor, bevidst eller übevidst, et opfat
tende Subjekt, enten os selv eller et Subjekt, vi konstruere
i Analogi med os selv. Subjektet er det arkimediske Punkt i
Erkendelsesteorien, - - det Punkt, hvorfra Tilværelsen kan
- ikke bevæges — men opfattes. Og et saadant Punkt maa
stedse forudsættes. Mere end hvad der viser sig fra et saa
dant Punkt, kendes ikke, og anderledes end det viser sig
fra det, kendes det ikke. Ogsaa dette gælder baade for Em
ners og for Formers Vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
