Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse. a. Videnslcab og Verdensansk. 311
ligt at forståa den ud fra en enkelt Side i vor Erfaring. Det
er en Række af Tankeexperimenter, ved hvilke vore vig
tigste Tankers Rækkevidde er bleven prøvet.
Ethvert saadant Forsøg maa, som Leibniz først har set,
gaa Analogiens Vej. Vi skulle jo her ved Hjælp af de givne
Emner danne os en Opfattelse af den Helhed, til hvilke de
alle høre. Selv om vi nu se bort fra Helhedsbegrebets Irra
tionalitet, vil den Vanskelighed opstaa, at Helheden selv
aldrig er given os som Emne. Det maa altsaa være et enkelt
Emne (eller Gruppe af Emner), tier skal udtrykke Hel
hedens Karakter, og til hvilket alle andre Emner skulde
henføres. Det er, som Historien viser, ogsaa den Vej, ikke
blot filosofiske Systemer, men ,alle Religioner ere gaaede,
hvad enten de selv ere klare over det eller ikke.
Analogi er nu, som vi have set (74—75), et nødvendigt og
berettiget Tankemiddel i Videnskaben. Videnskabens Histo
rie viser os, hvorledes stadigt et Erfaringsomraade bruges
til at belyse et andet. Men naar et Emne bruges til at be
lyse et andet, kan Analogien stedse prøves gennem Frugt
barheden og Holdbarheden af den Arbejdshypotese, den fører
til. Man kan sammenligne Analogiens Konsekvenser med
Erfaringen og finde den bekræftet eller bestridt ved nye
Emners Opdukken. Men kosmologiske Analogier kunne ikke
prøves paa denne Maade, da den Helhed, der skal udtrykkes
ved at et enkelt Emne lægges til Grund, aldrig selv op
træder som Emne, saalidt som den nogensinde foreligger af
sluttet. Vi ere helt anderledes stillede end ved en Analogi
mellem Dele af vor Erfaring indbyrdes.
En Verdensanskuelses Karakter og Betydning beror dels
paa, hvor klart og konsekvent den til Grund liggende Analogi
er gennemført, dels paa det Emne, der lægges til Grund.
Dette Emne kunne vi med et Udtryk, der er hentet fra
Goethe, kalde Urfænomenet. Dog forstod Goethe ved Urf
ænomen" ikke blot et Emne, der kunde tjene til at belyse
andre Emner for os. Det betyder for ham en Kendsgerning,
der tillige er Lov, saa at man blot behøver at udtale det
for at have Forklaringen af det. Det maa desuden ikke be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
