Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, a. VidensJcab og Verdensansk. 313
vilde betragte alle Principer og Love som blotte Arbejdshypo
teser, saa tjener det dog til Karakteristik af Tilværelsen,
at man, hvad Forstaaelse af den og Herredømme over den
angaar, kun kan komme den til Livs ad visse bestemte
Veje. Enhver, selv den specielleste Gren af Naturvidenskab
eller Aandsvidenskab, faar derved kosmologisk Betydning.
Det er vel kun højst indirekte, Tilværelsen kundgør sig
i Arbejdshypoteserne; men en Forbindelse maa der i hvert
Tilfælde være, og en Kosmologi, der ganske vilde kaste
Vrag paa de specielle Videnskabers Synsmaader og Resul
tater vilde modsige sig selv. Medens Schelling og Hegel
opfattedc de specielle Videnskaber som ufuldkomne Tilløb
til Kosmologi og dristigt vilde sætte deres Systemer istedet
for hine Videnskabers ufuldkomne Filosofi, gribe deres mo
derne Tilhaengere ofte den Udvej at proklamere de specielle
Videnskabers Selvstændighed, men tillige erklære dem for
at være Filosofien som saadan aldeles ligegyldige. *) Men
Vanskeligheden for ethvert Forsøg ligger netop deri, at en
Helhedsopfattelse kun kan opbygges paa Grundlag af Syns
punkter og Tendenser, der allerede kundgøre sig indenfor
de specielle Videnskaber.
Arbejdet paa en Verdensanskuelse foregaar paa Viden
skabens Grænse. Men selv der maa der arbejdes i Viden
skabens Aand. En betydningsfuld Verdensanskuelse formes
nu kun, naar der til Grund ligger en stor Begejstring eller
dog Betagethed af Tanken om Tilværelsen som Helhed be
tragtet, særligt af et enkelt Emne indenfor den. Her er det da
Opgaven at forene Betagethed og Kritik. Det gælder paa en
Gang al fastholde Interessen for de Ideer, ved hvis Hjælp
man forsøger at kaste Lys over Tilværelsen, og at anvende
dem med fuld Bevidsthed om deres problematiske Karak
ter. Der hører stor psykisk Energi til at arbejde paa disse
Vilkaar, stor Elasticitet i Sind og Tanke til at svinge mellem
den dybe Forvisning, en stor Ide kan fremkalde, og den faste
*) Saaledes Br adl ev (se Moderne Filosofer, p. 48,) og Benedetto Croce.
Croce bebrejder Hegel, at han vilde fortsætte Schellings Naturfilosofi istedetfor at
proklamere ,I’indifferenza filosofica delle discipline naturale mateniatiche e la loro
piena autonomia" og henvise disse Videnskaber ,al non — teoretico, e cioé al pra-
tico". (Cio die é vivo e cio che é morto nella filosofia del Hegel. 1907. p. 149; 155).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
