Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 IV. Tankens Opgaver.
virkelig indre Enhed. Skal en Metafysik være mulig, maa
vi ved en Villiesanstrængelse vende tilbage fra Analysen til
Intuitionen, se paa Emnerne, ikke med Forstanden"s Øjne
(les yeux de la seule intelligence;, der kun opdager det Ydre,
men med Aanden" (I’esprit), der er E,t med Anskuelsen
og med selve Livet. Aanden" er Villiens Bøjning imod sig
selv istedetfor Bøjningen udåd mod Handlen i Omverdenen.
Her gribes da Tilværelsen (l’Etre, I’Absolu) direkte, ikke ad
logiske og matematiske Abstraktioners Omvej. Gennem den
intellektuelle Sympati, der er Et med Intuition, gribes den
bevægende Kraft i Virkeligheden og følges den gennem alle
dens Vendinger. Kun derved hæivdes Tidens Virkelighed
overfor den mekaniske Krystalisering af Øjeblikkene. De
mekaniske Aarsagsforhold ses som sanselige Symptomer paa
den indre Strøm, der er det sande Virkelige, og det bliver
saa muligt at følge Livet under dets kontinuerlige Udvik
ling, følge det under dets stadige Stræben efter trods de
materielle Elementers Modstand at bane sig Vej til højere
Former, der ikke kunne forudses. Aanden eller Intuitionen,
saaledes som den i begrænset Form fremtræder hos Men
nesket, er et Stadium i den store Proces. Den er ikke et
Produkt af ydre Aarsager, men en Udfoldelse af Livets og
Tilværelsens indre Proces (I’élan de la vie), som først paa et
vist bestemt Trin bliver istand til at gribe sig selv i en
Skuen, og derpaa ved intellektuel Sympati" fortolker alle
de andre Strømninger i Tilværelsen, al anden Stræben under,
omkring og over os.
Bergson beklager, at Metafysiken maa bruge Forstan
dens Sprog, fordi kun Forstanden har et Sprog. Deraf for
staas Anvendelsen af de mange Billeder i hans glimrende
Fremstillinger. Naar Spørgsmaalet opkastes, hvilke Tanke
midler Metafysiken efter Bergson’s Opfattelse egentligt raa
der over, faa vi ikke noget klart Svar. Dette er forstaaeligt,
da Forstanden har lagt Beslag paa Sproget, og da Filosofien
(Metafysiken) ifølge Bergson kun bliver til ved, at vi gaa
i modsat Retning af Tankens vante Bevægelse: Philosopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
