Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - b. Enhed og Mangfoldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Tankens Omraader.
320
kvent gennemtænker dette Begrænsede, vil man komme til
at se, hvor dets Grænse ligger, ligesom man snarest vil finde
ud af en Skov, naar man følger én bestemt Retning istedetfor
stadigt at skifte Retning. Intellectio fictionem terminat (Spi
noza). Dette, at Tilværelsens Natur kan være tilstede midt
i Vildfarelsen, viser maaske aller klarest, at her er et Slægt
skab, hvor nært eller fjernt det end maatte være. Den, der
søger retteligt, har allerede fundet. Forsaavidt gælder Les
sings Alternativ (Søgen af Sandheden — og Besiddelse af
Sandheden) ikke, og Spinoza og Hegel havde Ret i deres
mystisk klingende Sætning, at idet vi tænke Tilværelsen,
tænker Tilværelsen sig i os. (Smlgn. 110).
Den inderste Nerve i det Arbejde, Tanken har at gøre,
er Anvendelsen af Forholdet mellem Grund og Følge paa
de skiftende og mangfoldige Emner. Kausaliteten bliver Ur
fænomen. Dens Anvendelighed — i hvor stor eller lille en
Udstrækning den gælder — er en Kendsgenning af største
Betydning for enhver Verdensanskuelse, der for Alvor vil
skeine mellem Drøm og Virkelighed. Det er intet Under, at
Aarsagsbegrebets Væsen og Gyldighed har spillet saa stor
en Rolle i den nyere Filosofis Diskussioner.
Ogsaa Mytologier og Teologier bygge paa Aarsagsbegrebet.
Men de anvende det hovedsageligt til at foretage en Opstig
ning til en første Aarsag" - eller til flere første Aarsager,
som saa efterhaanden ordnes i et Hierarki. Man anerkender
maaske underordnede Aarsager (causæ secundæ), men higer
ud over alle endelige Aarsager og søger for enhver Pris at
afslutte Aarsagsrækken og at hænge hele Kæden af Aar
sager og Virkninger op ved et absolut Udgangs- eller Ende
punkt, paa en forsvarlig Krog. Aarsagsprincipet tillader ikke
dette. Det forlanger at vide, hvilken Mur Krogen sidder i.
Det kræver en Aarsag til det første Led i Aarsagsrækken
saavel som til hvert enkelbaf de andre. Nødes vi til at slutte,
ende vi med et übesvaret Spørgsmaal. Hvor langt vi faktisk
kunne følge Aarsagsrækken tilbage, er et Spørgsmaal, der
til hver given Tid besvares af Erfaringsvidenskaben. For Filo
sofen er det ikke denne endeløse Række, der er Hovedsagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
