- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
323

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - b. Enhed og Mangfoldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B Verdensanskuelse, b. Enhed og Mangfoldighed. 323
hedens Medium, og som ytrer sig i, at ethvert Tankeindhold
stilles overfor et andet og derved fører ud over sig selv.
Saaledes er det gaaet Hegels System overfor nye Emner og
nye Synspunkter (ogsaa overfor visse gamle Emner og Syns
punkter!). Vi skulde ifølge den hegelske Dialektik ad denne
Vej stedse komme til højere Enheder". Derpaa kunne vi
nu ikke være saa sikre (smlgn. 99). Vi kunde jo foreløbigt
bevæge os i en nedadgaaende Retning; Sandhedsudviklingen
kan følge bugtede Veje, og vi maa være glade, hvis vi kunne
fastholde Analogien med Spiralen, der kun bøjer sig for at
stige: inclinata resurget!
135. Men naar den Mangel paa Afslutning, ethvert Ver
densbillede saaledes maa frembyde, har sin Grund i, at For
holdet mellem Enhed og Mangfoldighed stedse gør sig gæl
dende i nye Former, — med hvilken Ret lægges der da større
Vægt paa Enheden end paa Mangfoldigheden? Hvorfor har
man Ret til at sympatisere mere med Spinoza’s ene Subs
tans" end med Leibniz’s utallige Monader"? Naar der er
to Sider i vor Erkendelse, som ikke kunne undværes hver
ken i vor Videnskab eller i vor Verdensanskuelse, hvorfor
saa betragte den ene af dem som den betydningsfuldeste og
som den, der skal bestemme Klangfarven i vor Verdens
anskuelse ’{ Skulde det ikke være ligesaa berettiget at hylde
en Pluralisme, som at hylde en Monisme?
Charles Re nou vi er og William James have i vore
Dage med Energi taget Ordet for en pluralistisk Verdens
anskuelse. Renouvier protesterer paa Grundlag af sin Neokri
ticisme mod, hvad han kalder la superstition de I’unité";
James vil derimod bygge sin Pluralisme paa empirisk Grund
lag.
Pluralismen, d. v. s. den Verdensanskuelse, for hvem Em
nernes Mangfoldighed og Forskellighed er Urfænomenet, kan
søge sin Berettigelse deri, at Forskel, Modsætning og For
andring er Betingelse for al Sansning og Tænkning. (Smlgn.
11; 21). Der er sikkert ogsaa under Filosofiens nuværende
Tilstand god Grund til at gøre pluralistiske Synspunkter gæl
dende. Der er endnu stedse for megen spekulativ Metafysik
21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free