- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
324

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - b. Enhed og Mangfoldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 IV. Tankens Opgaver.
i Luften, hvad enten den nu optræder i filosofisk eller i teo
logisk Porm. Det er af Betydning, at vi ikke glemme, hvad
Positivismen og Kriticismen have lært os. Den gamle engel
ske Skole havde den Mission at holde Filosofernes Opmærk
somhed fast ved Erfaringen, og den vakte den store Be
vægelse mod Dogmatismen i de to sidste Aarhundreder. Det
er intet Tilfælde, at den store Problemstiller David Hume
hørte til denne Skole. Pluralismen gør Verden ny for os, og
den nøder os, hvor den optræder med Myndighed, til at revi
dere vore Kategorier, vore Principer og vore Metoder. Vi ere
for tilbøjelige til dogmatisk Søvn, til at mene, at vi besidde
Tanker, i hvilke al Tilværelse kan finde Udtryk.
En radikal" Pluralisme er dog uholdbar. Hvis Mangfol
digheden var eneraadende, vilde ingen Forstaaelse være
mulig. Ti at forståa er at finde en indre Forbindelse mellem
forskellige Emner, finde et Enhedsprincip for dem. Vi maa
ganske vist meget ofte lade os nøje med at godtgøre enkelte,
isolerede Emners Virkelighed hvert for sig. Men i saa Fald
opstaar der et Problem formedelst selve Isolationcn. At Iso
lationen er übetinget, kan lagttagelse i hvert Tilfælde ikke
lære os. Som flere Gange bemærket, kræver Paastanden
om, at en kaotisk Forskelsrække foreligger, en lang Under
søgelse. Pluralismen kan ligesaavel optræde dogmatisk som
Monismen, skønt den ikke frembyder saadan Hvile, som
den mystiske Enhed har ydet saa mangen træt Tanke.
De enkelte Emner bestemmes og karakteriseres stedse
gennem deres Sammenhæng med andre Emner indenfor en
omfattende Verdensorden. Det enkelte Emnes Plads i Tid
og i Rum bestemmes ved dets Forhold til andre Emner
indenfor den Rummets og Tidens Verden, der er os tilgænge
lig. Enhver Egenskab, vi tillægge det enkelte Emne, ud
trykker den Maade, det paavirker andre Emner eller paa
vlrkes af dem. Den Kraft eller Energi, det enkelte Emne
siges at besidde, bestemmes ved en Lov, ifølge hvilken dets
Forandringer medføre Forandringer i andre Emner. Det en
kelte Emnes Individualitet udtrykkes i den Lov, efter hvil
ken dets Tilstande og dets Egenskaber forandres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free