- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
326

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - b. Enhed og Mangfoldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326 IV. Tankens Opgaver.
Filosofi",*) medens han senere har udtalt, at Pragmatismen,
der skal være et radikalt Udtryk for Erfaringsfilosofien, i
lige Grad maa afvise den absolute Monisme og den abso
lute Pluralisme, og han betegner nu sit Standpunkt som
noétic Pluralism", d. v. s. en kritisk Flerhedslære, der læg
ger Vægt paa den Kendsgerning, at der er mange Emner,
mellem hvilke ingen nødvendig Forbindelse kan paavises**).
Denne Opfattelse synes ikke at være principielt forskellig
fra den ovenfor fremstillede kritiske Monisme; kun Tyngde
punkt eller Betoning ere forskellige — men det er ganske
vist en Forskel, som kan blive afgørende for Verdensan
skuelsens Klangfarve. Naar James kalder sin Pluralisme for
en Metode, maa han derved mene, at den særligt lægger an
paa at hævde og sikre de enkelte Emner i deres Ejendom
melighed og Selvstændighed overfor Tendensen til at lade
dem forsvinde i en mystisk Enhed, der let bliver den Nat,
i hvilken alle Katte ere graa. Dette er en Bestræbelse, som
den kritiske Monisme fuldt ud kan sympatisere med.
Monisme og Pluralisme ere ingenlunde nødvendige Mod
sætninger, naar det Enhedsprincip, som Monismen lægger
Vægten paa, opfattes saaledes, at det netop aabenbarer sig
gennem de enkelte Emner (Individer, Begivenheder, For
hold) saavel som gennem den lovmæssige Verdensorden, der
bærer og betinger dem. Og i denne Retning gik Spinoza’s,
den mest udprægede moderne Monists Tanker. For ham
stod det saaledes, at Enheden i Tilværelsen kun kunde ud
trykkes gennem en Uendelighed af Enkeltvæsener; i det
enkelte Væsens Evne og Trang til at forblive i sin Til
stand og hævde sin Existens saa han en særegen Form for
Enhedsprincipet i Tilværelsen. Der er altsaa for ham ingen
ydre Modsætning mellem det Enkelte og det Hele: i den
enkelte individuelle Existens’ inderste Retning og Stræben
kundgjorde sig netop Tilværelsens fundamentale Princip.
Spinoza’s egentlige Grundtanke fremtræder sikkert paa dette
Punkt. Naar hans System ikke formaar at bringe dette Punkt
*) A World of Pure Experience. (Journal of Psychology, Philosophy and Scienti-
fic Method. Octbr. 1904. p. 570>.
**) Pragmatisni. A new nåme for some old ways of thinking. (1907.) p. 51 ; 155; 166.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free