Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - b. Enhed og Mangfoldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 IV. Tankens Opyaver.
Dersom der nu opstaar noget helt Nyt i Tilværelsen,
saa at de senere reale Øjeblikke ikke ere ganske som de
tidligere, — i Kanfs Sprog: dersom Ding an sich" ikke
virker konstant, — saa er det intet Under, at vor Erkendelse
stadigt har at kæjmpe med Vanskeligheder og maaske til
sidst med uløselige Gaader. Og der er i hvert Tilfælde et
Punkt i Tilværelsen, hvor noget Nyt opstaar, nemlig der,
hvor Forstaaelse udvikler sig af Uvidenhed, Vildfarelse eller
Tvivl. Tilværelsen omfatter jo dog ogsaa Erkendelsen; baade
Former, Emner og Værdicr høre til den; - - den kan da
ikke være færdig, saalænge Formernes, Emnernes og Vær
diernés Verdener ikke ere afsluttede og bragte i Ligevægt ind
byrdes. Der er en kosmisk Udvikling, der foregaar gennem
den menneskelige Tanke, - - maaske ogsaa, hvad senere vil
blive drøftet, gennem menneskelig Villie. Det var de store
rationalistiske Systemers (Platons, Spinozas,Hegels) forunder
lige Modsigelse, at selvom de kunde forklare alt Andet, kunde
de dog ikke forklare selve den stræbende og arbejdende
Tanke, hvis Værker Systemerne jo selv vare.
Den kritiske Monisme, der fastholder Tidsforholdets Gyl
dighed og dermed Tilværelsens Uafsluttelighed saavel som
Erkendelsens, finder dog et Urfænomen i den Kendsgerning,
at flere og flere Emner bringes ind under Aarsagsprin
cipet, –al Analogien mellem Grund og Følge paa den ene
Side, Forandringernes Række paa den anden Side, stedse
paany viser sig at have real Anvendelighed. Derved begrun
des en Tro paa en fremskridende Enhedsmagt i Tilværelsen,
som fører ud over det Sporadiske og Stridende. Tankear
bejdet ses i kosmisk Belysning. Der sker et kosmisk Frem
skridt, naar Tanken skrider frem — hvorledes det saa end
forholder sig med andre Emner indenfor den uoverskuelige
Tilværelse.
Vorden og Udvikling, ligesom Erkendelsen er det. Afsluttet
Erkendelse vilde kun være mulig, dersom Tilværelsen var
afsluttet. Tidsformen, Kilden til al Irrationalitet, turde ikke
blot være en af vore Kategorier, men en Tilværelsesform,
som vi ikke have Ret til at tænke bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
