Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, c. Aand og Materie. 333
antages at tyde paa, at de væsentligste Kvaliteter behøve
længst Tid for ret at udfolde sig.
Ved Rummet — siger Pascal — omfatter (comprend)
Universet mig som et forsvindende Punkt; men ved Tanken
omfatter (comprends) jeg Universet.
139. Istedetfor at opfatte det Aandelige som en Form af
det Materielle, opfatter omvendt Idealismen det Materielle
som den Form, under hvilken Tilværelsens Indhold, der i
sig selv er af aandelig Art, fremstiller sig for den sanselige
Anskuelse. Berettigelsen eller Xødvendighedcn af at tåge
sit Udgangspunkt fra det Aandelige eller gøre dette til Ur
fænomen begrundes paa forskellig Maade.
Naar Materialismen fremhæver den Kontinuitet, den ma
terielle Verden frembyder, svares dertil, at denne Kontinui
tet er udvortes og mekanisk, saaledes som Rummets Form
fører det med sig. En sand Kontinuitet er kun mulig i Tan
ken, der forbinder de enkelte Elementer i sin Enhed. Den
inderligste Enhed, som overhovedet kan tænkes, er den,
der lægger sig for Dagen ved, at Tanken skrider frem fra
Grund til Følge. I den materielle Verden findes kun ydre
Afbilleder af denne indre Enhed, ved hvis lijælp vi for
ståa Alt. Vi kunne ikke forbinde nogen Mening med en Til
værelse, der ikke bærer en saadan Enheds Præg. Skal Til
værelsen udgøre en Helhed, kunne vi kun tænke den som
en Tankehelhed. Det var HegeTs Løsning af Verdensgaa
den. Tanke og Tilværelse vare for ham identiske, fordi Tan
kens Form er den eneste, i hvilken Tilværelsen kan opfattes
som en Verden. – At det er en stor Analogi, han her ope
rerer med, — en Udvidelse af et enkelt Emnes Ejendommelig
hed til at være Udtryk for al Tilværelse, – det indrømmer
Hegel ikke*).
Leibniz, den metafysiske Idealismes egentlige Grund
lægger, var sig derimod fuldt bevidst, at han byggede paa
Analogi. Det var ved dennes Hjælp, at han opfattede Til
*) Smlgn. ogsaa Brøchners Standpunkt. Danske Filosofer, p. 202-204. — Ogsaa
Wundt staar paa Hegels Standpunkt her. Heller ikke han indrømmer, at han ana-
logiserer. Han hævder, at han — ledet af Tankens Trang til Enhed i Verdensan-
skuelsen — blot fortsætter og supplerer, hvad Erfaringserkendelsen giver. Moderne
Filosofer, p. 21—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
