Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 IV. Tankens Opgaver.
værelsen som et Kontinuum af Monader, idet disse repræsen
tere uendeligt mange forskellige Grader af det Samme, der
hos Mennesket fremtræder som Sjæleliv. Det Fragmenta
riske i Aandens Verden er kun tilsyneladende. Naturen gør
ingen Spring. Übevidsthed og Bevidsthed ere kun gradvis
forskellige, og saaledes forholder det sig ogsaa med de mange
forskellige individuelle Bevidstheder. Til disse psykiske
Gradsforskelligheder svare de fysiske Gradsforskelligheder
mellem Hvile og Bevægelse, og mellem forskellige Bevægel
ser indbyrdes. - - I lignende Retning som Leibniz gaa paa
dette Punkt Schopenhauer, Beneke, Lotze og i den nyeste
Tid Bergson (se 132).
Den metafysiske Idealisme vilde kun kunne føre til en
afsluttende Løsning, dersom den kunde skaffe Midler til en
positiv Bestemmelse af de forskellige Grader og Nuancer af
aandelig Existens, som ifølge den udgøre Tilværelsens inder
ste Væsen. Men der findes ikke Midler dertil, og dette be
ror paa, at Begrebet potentiel psykisk Energi, hvis Anven
delse er nødvendig for Gennemførelsen af Ideen om psykisk
Kontinuitet, kun betegner et Problem eller et Postulat (se
8). Allerede af denne Grund kan den metafysiske Idealisme
aldrig blive Andet end en Tro. Og naar man forsøger at for
mulere Idealismen i en enkelt Ide, faar den uundgaaeligt
mere Billedets end Tankens Karakter*). Vi staa ved Græn
sen mellem Tænkning og Poesi.
140. Der er ikke bundet Valg mellem Idealisme og Materia
lisme, saa at den, der forkaster den ene Løsning, nødven
digvis maatte antage den anden. Det kan nemlig ikke bevises,
at hvad der ikke er aandeligt, nødvendigvis maa være ma
terielt, og omvendt. Inddelingen i aandelige og materielle
Emner er rent erfaringsmæssig, og det kan ikke godtgøres,
at Tilværelsens Indhold skulle være udtømt ved denne Ind
deling. Ogsaa paa dette Punkt kunde Tilværelsen være uud
tømmelig. Al vor Viden udvikler sig gennem en Række Præ
dikatsbestemmelser, Slutningsforestillinger; men om denne
Række nogensinde er fuldstændig, saa at Alt, hvad der ligg
*) Se herom Religionsfilosofi. § 21—22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>