Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie - d. Bestaaen og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 IV. Tankens Opgaver.
matisk. Heller ikke kunne vi følge ham i den Antagelse,
at alle de forskellige Attributer ere logisk sideordnede eller
parallele". Den Mulighed kan ikke afvises, at et eller flere
af de for os utilgjengelige Attributer indeholde Grunden til
den ejendommelige Forskel og det ejendommelige parall
ele" Forhold, vor Erfaring fører os til at antage mellem
Aand og Materie.
Spinozas Grundtanke bevarer sin Betydning, selv naar
det Dogmatiske i hans Lærebygning berigtiges. Den viser
os ud til en større Horizont end den, indenfor hvilken Ide
alismen og Materialismen føre deres Strid.
d. Bestaaen og Udvikling.
141. Del vilde være Fuldendelsen af vor intellektuelle
Stræben, dersom Tilværelsen kunde komme til at staa for
os som en Helhed, hvis Dele eller Led vare bragte i saa
klare og tydelige Forhold indbyrdes, at ét Blik kunde over
skue dem. Det var ikke nødvendigt, at Emnerækkerne kunde
afsluttes i Tid og Rum, naar blot Lovene for Rækkedan
nelserne kunne føres tilbage til en Grundlov eller en Grund
tanke. Men selv da maatte – hvis vore foregaaende Under
søgelser pege i en rigtig Retning - - Forudsætningen være,
at de forskellige Emner ved Hjælp af frugtbare Analogier
vare blevne omdannede til Lighed med Tankens egne Grund
former, og det vilde stedse være nødvendigt at stige ned
igen i Forskellighedernes Verden for at godtgøre, at den
fortsatte Erfaringsstrøm stadigt følger samme Love og gaar
i samme Retning. lagttagelse og Eftertanke vilde stadigt
have Arbejde ved Siden af den hvilende Skuen. Det er, som
det fra flere Sider har vist sig, Tidsforholdet, der volder
den stadige Uro, stedse paany ophæver Ligevægten. Det
er da intet Under, at der i Tænkningens Historie atter og
atter gør sig en Stræben gældende efter at eliminere Tids
begrebel. En saadan Stræben kan spores ligefra den gammel
indiske Filosofi i Upanishad" gennem Eleater og Plato
nikere til Spinoza og Hegel. Og denne Tendens ytrer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
