Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - d. Bestaaen og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, d. Bestaaen og Udvikling. 343
Intet Under, at det voldte mange, og det ikke de ringeste
Aander svar Anfægtelse, da det efter Grundlæggelsen af
det nye Verdensbillede – af Kopernikus og hans Efterføl
gere – viste sig umuligt ad videnskabelig Vej at forme en
Verdensanskuelse med menneskelig Stræben og Menneske
idealer som de til Grand liggende Urfænomener. Hos Mænd
som Jacob Bohme og Pascal er dette udtrykt paa en gri
bende Maade. Spekulativ Teologi har senere søgt at restau
rere den middelalderlige Tankegang. Hegel (og hos os J.
L. Heiberg) spotter over den Vægt, man lagde paa Uni
versets Uendelighed: det er den slette" Uendelighed; fra
et ideelt Standpunkt har man stadigt Ret til at betragte de
paa Jorden opdukkende aandelige Leveformer som Indgang
til en i Sandhed uendelig Verden*).
Det er klart, at en nærmere Drøftelse af Udviklings
problemet fra dette Synspunkt vilde føre os tilbage til den
foregaaende Undersøgelse af Problemet Aand og Materie.
Det sidste Svar, Tænkningen kan give, ligger i de Betragt
ninger, som dette Problem førte os til (se 140). Egentligt
føje alle tre kosmologiske Problemer (Enhedi-Mangfoldig
hed, Aand-Materie, Udvikling-Bestaaen) sig sammen i én
Knude paa dette Punkt — en Knude, som kan overhugges
gennem Trospostulater, men ikke kan løses. Og - - vel at
mærke — selvom man overhugger Knuden, vil den stedse
danne sig paany, naar man da ikke holder op at tænke.
Tanketraaden maa nu engang spindes efter de samme Love,
hvad enten man begynder at spinde fra et formentligt over
menneskeligt Standpunkt eller fra den naturlige Menneske
tankes Standpunkt. Det man", der tænker, er nemlig stedse
det menneskelige, hvilke naturlige eller overnaturlige Be
tingelser det saa mener at raade over. Og de samme Pro
blemer vilde derfor vedblive at stille sig, kun i krassere
Former. Intet kan blive sandt i Teologien, som ikke er det i
Filosofien.
Filosofens sidste Pligt er det redelige intellektuelle Op
gør. Han taber ikke Modet, fordi ikke alle intellektuelle
*) Den nyere Filosofls Historie 2 11. p. 180. Smlgn. Danske Filosofer, p. 134 f (Hei-
berg) og 139 (Martensen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
