- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
357

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - a. Det etiske Problem - α. Det etiske Arbejde (Formal Etik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. Vurdering, a. Det etiske Problem. 357
sonligheder, da saa mange af disse kun faa Anledning til at
udvikle en enkelt, elementær Side af deres Natur*).
Ligesom der indenfor Personligheden er et stadigt Ar
bejde at gøre med at indføje de enkelte Øjeblikke, Drifter
og Interesser i den personlige Livshelhed, saaledes er der
et stadigt Arbejde at gøre med at indføje de enkelte Per
sonligheder i Samfundshelheden og gøre dem til levende
Led i denne, saa at de kunne staa baade som Formaal og
Midler. Socialt som individuelt gjelder det, etisk set, om en
Fortsættelse af Tilværelsesudviklingen gennem menneskelige
Villier, et Arbejde paa større og rigere Enhed og Kontinuitet.
Det etiske Arbejde danner baade Modsætning til og Fort
sættelse af Processer i den øvrige Tilværelse.
149. Fra en helt anden Side vil man overfor den i 147
givne Fremstilling spørge, med hvilken Ret det enkelte Øje
blik og den enkelte Trang skal underordnes Personligheden
som Helhed. Som Samfundet kan kritiseres fra den Enkeltes
Synspunkt, saaledes kan Personligheden kritiseres fra det
enkelte Øjebliks eller den enkelte Interesses Synspunkt. Men
selvom man anlægger dette Synspunkt, viser det sig allige
vel, at den formelle Etiks Grundbegreber blive de samme.
Det vil stedse staa som en ,Ufuldkommenhed, naar et
Øjeblik, en Livsperiode, en Interesse gøres til blotte Midler
for Livshelheden uden selv at have umiddelbar Værdi (se
101, 1 b). Opgaven maa her, ligesom i Samfundet, være
at forene umiddelbar og middelbar Værdi paa ethvert
Punkt. Maaske er der lykkelige Naturer, der uvilkaarligt,
som ved et Instinkt, formåa at virkeliggøre dette og dog
naa den Fuldkommenhed (smlgn. 147), som overhovedet er
mulig for dem. Deres Karakterudvikling foregaar da som
en Væxt, og der existerer intet etisk Problem for dem.
Desuden kan det tænkes, at hele Personlighedens Liv er
repræsenteret ved det enkelte Øjeblik eller den enkelte Trang,
saa at naar de ikke faa deres fulde Ret, fornegtes Personlig
heden som Helhed. Dette er Tilfældet i Opofrelsens store
Øjeblikke, de Øjeblikke, i hvilket Mennesket, som Aristo
•) Etik. Kap. XXIV-XXV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free