Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - a. Det etiske Problem - α. Det etiske Arbejde (Formal Etik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Tankens Opgaver.
358
teles siger, hellere vil udføre en stor og skøn Handling
end mange smaa", og saaledes er det, hvor Mennesket ser sit
hele Livs Kald i Fyldestgørelsen af en enkelt Trang. Ogsaa
da bevares Kontinuiteten, den indre Siammenhæng i Livet.
Om Værdien af det, for hvilket Alt ofres, tale vi endnu ikke,
kun om selve Opofrelsens psykologiske og etiske Mulighed.
Den staar som et specielt Tilfælde af den formelle Etiks
Grundbegreb.
Ja, vi kunne gaa et Skridt videre. Selv hvor Øjeblikkets
Suverænitel forkyndes paa übetinget Maade, saa at Nuets
Nydelse bliver det eneste Gode, selv der viser sig Forud
sætningen om Livets Kontinuitet at ligge til Grund. Det vil
nemlig være umuligt, at gaa helt og fuldt op i hvert en
kelt Øjeblik, naar der ikke antages en Harmoni mellem alle
de enkelte Øjeblikke. Det enkelte Øjebliks Ret forudsætter
alle andre Øjeblikkes Ret; ellers vilde det kunne berøve dem
Noget, og Opgaven vilde ikke være løst. Aristippos, der
har proklameret dette Standpunkt, krævede derfor ogsaa
besindig Eftertanke (cppévyjacg) som .Betingelse for, at det
skal kunne hævdes. Den har kun middelbar, ikke umiddel
bar Værdi ifølge Aristippos; heri ligger en Hindring for
hans Princips Gennemførelse, en Hindring, der netop skriver
sig fra, at Øjeblikket ikke kan isoleres fra Livshelheden.
Paa det beslægtede vStandpunkt, som Kierkegaard har
beskrevet i hvad han kalder den æstetiske Livsanskuelse,
ligger del Høj este egentligt i den frie Vilkaarlighed, med
hvilken der svæves over de enkelte Øjeblikke, ikke i For
dybelse i dem hver for sig. I denne Svæven, der er nødven
dig for ikke at hildes og fastholdes af noget Enkelt, kund
gør Livshelheden sin Fordring. I den spores Kontinuiteten,
saa meget Livet end ellers udstykkes. Det er jo ogsaa klart,
at man ikke med Bevidsthed, end sige i Teoriens Form, kan
opstillc en Øjebliksetik, uden at der ligger et Henblik til
Livshelheden bagved som Forudsætning. Man gaar ud over
det enkelte Øjeblik, saasnart man proklamerer dets Suve
rænitet. (Smlgn. 26).
150. Den formelle Etik frembyder saaledes analoge Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
