- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
368

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - a. Det etiske Problem - β. Den etiske Vurderings Rationalitet (Real Etik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368 IV. Tankens Opgaver.
Velfærd kræver en kraftig Udvikling af Samfundslivet. Ret
færdighedsbegrebet fyldestgør alle disse Interesser, ikke ved
udvortes Tillempelse, men gennem en Lutring og Klaring
af begge Tendenser. Den blinde Trang er i alle Dyders
Blomst" naat frem til Forstaaelse og til Udblik, har vun
det baade i Inderlighed og i Omfang.
154. Skal det her opstillede Retfærdighedsbegreb gen
nemføres, maa Etiken opgive den Dogmatisme, med hvilken
den i Regelen mener at kunne opstille universelle Regler,
der uden videre kunne lægges til Grund i de specielle Til
fælde. Etiske Domme angaa Villiesytringer af Individer, der
møde med højst forskellige indre og ydre Betingelser for
at fyldestgøre de Fordringer, almindelige Principer føre til
at opstille. Hverken i Art eller Grad ere Anlæg og Tilskyn
delse de samme hos alle Individer. En og samme Fordring
rettet til forskellige Individer paalægger dem derfor et højst
forskelligt Arbejde. Begyndelsespunktet og Begyndelsesha
stigheden ere ikke de samme for Alle. Nogle Individer ere
maaske allerede uvilkaarligt paa Vej til Retfærdighed; andre
maa kæmpe haardt for at faa lagt den Grund, ud fra hvilken
det første Skridt kan gøres. Hvis altsaa Fordringen skal være
den samme til Alle, maa den baade kvalitativt og kvanti
tativt lyde forskelligt til Enhver. Enhver maa, som Schil
ler’s Wilhelm Tell siger, beskattes efter Evne. Af den Ene
vil hans Samvittighed med Rette kræve den højeste Op
ofrelse; af den Anden vil den med samme Ret kun kræve
en Fyldestgørelse af de mest elementære Krav til Fred og
Orden. Dette er ikke, som man har ment, at sænke Ide
alet". Det er at hæve det. Forskellen mellem Pligt" og
Fortje neste" falder bort. Det er min Pligt at indlægge mig
den Fortjeneste, jeg formaar, og det er en Fortjeneste at gøre
sin Pligt, naar man maa sætte sin sidste Kraft md derpaa.
Der maa foretages en gennemgaaende Individualise
ring af den etiske Opgave — ikke blot forat den virkeligt
kan blive den samme for Alle, men ogsaa forat Etiken ikke
skal komme til at forsynde sig mod sin egen højeste Grund
sætning, den, at Enhver skal behandles baade som Maal

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free