Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 IV. Tankens Opgaver.
religiøse Trang, en Higen mod1 det ene Fornødne. Eller ogsaa
formaar Religionen at optage alle andre aandelige Bestræ
belser i sig. Den er da ikke blot Hjælp og Trøst, men er
Poesi, Moral og Videnskab paa en Gang, eller formaar i
hvert Tilfælde at optage alle disse Omraader i sig. Naar
Poesi, Moral og Videnskab udsondre sig og hver for sig følge
deres egne Love, opstaar der to betydningsfulde Spørgsmaal.
Hvilken Betydning kan Religionen nu faa i Aandslivet, naar
den hverken er nødvendig af æstetiske, etiske eller intellek
tuelle Grunde? Og vil der nu ikke indtræde en Nedgang og
en Svækkelse, da Aandslivet ikke længere besidder et saa
koncentrerel Udtryk for al sin Trang som i hine klassiske
Tider, et Enhedsudtryk, der gav Sluttethed i Tanke og Villie
og holdt. Uro og Delthed borte? — Det første Spørgsmaal
angaar selve Religionens Stilling; det andet Spørgsmaal an
gaar Muligheden af psykiske Ækvivalenter (147) for den
koncentrerede Kraft, Religionen har haft.
Overfor disse Spørgsmaal indtages der i Nutiden forskel
lige Standpunkter. – Nogle erklære, at der i Virkeligheden
ingen Forandring er sket, saa at Problemet falder bort. De
samme Dogmer læres jo stedse, og den samme Kultus øves !
At der er dem, der ikke føle Trang til Dogmer eller Kultus,
forandrer ikke Noget i Religionens virkelige Stilling. — Her
imod hævdes af Andre, at Kontinuitet i Dogmer og Kultus
Intet betyder. Hvad det kommer an paa, er, om disse ydre
Former fykles af det samme personlige Indhold som før,
og om selve Livsførelsen er besj,ælet af den Aand, af hvilken
Dogme og Kultus oprindeligt udsprang. Efter denne Opfat
telse er der sket en Nedgang, en Slappelse, et Brud paa
Kontinuiteten, som man af Blindhed eller med Hykleri læg
ger Skjul paa. — Endeligt er der dem, der mene, at med den
kulturelle Arbeidsdeling, der har emanciperet Videnskaben
og Moralen, er Religionens Tid forbi, og at dette er at be
tragte som en Vinding, da det betyder større Klarhed og
Fornuft, og da det vil frigøre Kræfter, der hidtil anvendtes
i falske Idealers og illusoriske Formaals Tjeneste.
Begrebet Religion er et historisk-psykologisk Begreb, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
