Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 371
fremtræder i saa mange Former og Nuancer, at det kan
være vanskeligt at sige, hvor dets Omraade begynder, og hvor
det ender. De forskellige Standpunkter overfor det religiøse
Problem hænge tildels sammen med denne Mangfoldighed.
Hvad der interesserer Filosofien ved dette Problem, er ikke
den rent historiske Side, men den Maade, paa hvilken Re
ligionen gør sig gældende i Sjælelivet, de Sider af
dette, den særligt lægger Beslag paa, – og dernæst de reli
giøse Forestillingers intellektuelle Gyldighed og den reli
giøse Livsførelses etiske Karakter. Derfor vil en Religions
filosofi naturligt have et psykologisk, et erkendelsesteoretisk
og et etisk Afsnit. Besvarelsen af de stillede Spørgsmaal
vil bero paa Resultaterne af disse tre Undersøgelser.
Religionshistorien har hidtil lagt mest Vægt paa Religi
onens objektive Karakter. I Kultusformerne håves bestemte
religiøse Dokumenter, som Historikeren kan holde sig til.
Begrebet Kultus, og dermed Begrebet Religion, frembyder to
Hovedkaraktermærker. - Gennem Ofringen, det Centrale
i al Kultus, opnaar Mennesket en virkelig Forbindelse med
høj ere Magter, og især naar det er en Gud selv, der ofrer
sig, sker der en real Meddelelse af høj ere Kræfter, en Ud
strømmen af disse i den menneskelige Verden. Snart er det
fysiske, snart er det aandelige Goder, der paa denne Maade
blive Menneskene tildel; men Principet er det samme over
alt. Og i Forhold til Myter og Dogmer er Kultus ofte det
Oprindelige, hvoraf de have udviklet sig, idet Offerskikkene
uvilkaarligt fik kosmisk Betydning, stode som Udslag af
overmenneskelige Kræfter. - - Foruden denne reale Karak
ter, i Forhold til hvilken al Symboliseren har et moderne
Præg, er Kultus’ sociale Karakter at fremhæve. Kultus
formerne skyldes Overlevering og ere fælles Former. Den
Enkelte staar ikke ved dem overfor Noget, han selv har
frembragt; det er Samfundets objektive Magt, der kundgør
sig i dem, og det er en social Handling, han foretager, naar
han følger dem*).
*) Hubert et Mauss: Essai sur la nature et la fonction du sacriftce. (Mélanges
ri’histoire des religions. 1909).
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
