Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 IV. Tankens Opgaver.
Dette Begreb om Religion er klart og simpelt. Men der
er et Moment, som Historikeren (dog ikke kan overse, og
i Regelen heller ikke overser, nemlig de Motiver, der føro
de Enkelte til at gaa ind under og maaske endog under Kamp
og Lidelser hævde de religiøse Former. Hvis disse Motiver
kun vare sociale, d. v. s. hvis det var mekanisk Efterlig
ning, Frygt for Foragt, uvilkaarlig Lydighed mod Overleve
ringen, der ene virkede, vilde Religionens sociale Karak
ter indeholde Forklaringen ai’ dens reale Karakter. Men til
bage staar dog stedse det Spørgsmaal, hvorledes visse be
stemte reale Kultusformer have kunnet faa en social Karak
ter. Kaar man ikke vil bruge Begrebet Samfund som asylum
ignorantiæ, vil man blive nødt til at gaa tilbage til Proeesser,
der maa være foregaaede i de Enkeltes Indre. Samfundet
bestaar af Individer og har sin Bestaaen ved det Tilhold,
det har i de Enkeltes Indre. Forklaringen er i Psykologens
Øjne ganske simpel: Trangen til den reale Forbindelse med
høj ere Magter udspringer af, at disse raade for selve Livet,
sidde inde med selve Betingelserne for Existensen og for alle
dens Goder. Det er en Trang, som enhver anden Trang;
kun faar den en særlig Karakter ved den Genstand," den er
rettet imod.
For Filosofien har det særligt Interesse at se, i hvilket
Forhold de religiøse Forestillinger staa til andre Forestil
linger, og hvorledes der tinder en Vexelvirkning Sted imel
lem dem. Og hvad selve den religiøse Trang angaar, ønsker
den Oplysning om dens forskellige Nuancer fra de mest
elementære til de højeste. Af de ydre Skikke kunne disse
ikke uden videre sluttes; her maa personlige Vidnesbyrd
om, hvorledes de Enkelte opfatte og vurdere Kultus og
Dogme, blive af væsentlig Betydning. Ti det er i det Indre,
at de afgørende Metamorfoser af Religionen foregaa, og del
især jo mere man kommer til de Folkereligioner, der ene
ere af Interesse nutildags for Drøftelsen af det religiøse
Problem. Og Spørgsmaalet bliver da, om ikke den væsent
ligste af de indre Bevægelser i Sindet, om ikke den Higen
og Tragten, der fandt sin Fyldestgørelse og sit Udtryk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
