Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 373
Religionerne, og indenfor disse førte til Udvikling af ideale
Former, kan beståa under helt andre Former, — hvad enten
man saa fremdeles vil kalde den religiøs eller ikke.
Det er David Hume, der først med Klarhed og Energi
har laget Ordet for en Religionspsykologi. I Modsætning
Ul den Opfattelse, der lagde Hovedvægten paa Religionens
intellektuelle Side, fremdrog han Haab og Frygt, Spænding
og Begejstring som de raadende Motiver. Særligt har han
allerede havt Øje for de store Modsætninger, den religiøse
Trang kommer til at svinge imellem, - - paa den ene Side
Tendensen til at hæve sin Genstand over al Begrænsning og
Ufuldkommenhed, paa den anden Side Tendensen til at
føle sig den nærværende, endog sanseligt nærværende, baade
hvad Natur og hvad Skæbne angaar. Den sammensatte Ka
rakter af de religiøse Følelser har han faaet Øje paa og
staar herved højt over de mange Forsøg paa at forklare et
af Historiens største Eænomener ud fra et enkelt og elemen
tært Motiv. Dog ofrer ogsaa han paa sin Tids Alter, naar
han deraf, at de Magter, paa hvilke der tros, hæves ud over
al Begrænsning, slutter, at det ogsaa maa være en kunstlet
(affected) Følelse, der svarer til disse Forestillinger*). Derved
miskender han et Element, der er af stor Betydning i Re
ligionen, nemlig Følelsen ved det Ophøjede. Naar Fore
stillingen om det Uoverskuelige og Uendelige i de Magter,
der raade i Tilværelsen, opgaar, kan der vel ikke dannes
noget Billede eller formes noget Begreb, der ganske svarer
Ul dette Emne, men netop dette kan paavirke Sindet paa
det Stærkeste. Og paa den anden Side kan det netop være
den stærke og inderlige Følelse, der driver Forestillingen
ud over alle Grænser. Det er ikke blot Tankens Lidenskab,
der stedse stræber videre; der er i Følelseslivet, naar det
bevæges af Livets Skæbner, en Tendens til det Grænseløse,
til en Betagethed, i Forhold til hvilken ingen Forestilling
kan gøre Fyldest. —
156. I min Religionsfilosofi har jeg søgt at vise, at de
religiøse Forestillinger ikke besvare vore Problemer, hver
*) Natural Histonj vf Religion. Sect. VII. (affected ravishment and devotion.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
