Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 377
spore. Af Menneskenes religiøse Forestillinger, f. Ex. deres
Forestillinger om Guddommen eller om et andet Liv, lærer
man ikke saa meget deres Forstand at kende, som man
lærer, hvad der ligger deres Hjerte nærmest; det er det,
hvis Bestaaen de have en Trang til at tro paa. I de mest
primitive Religioner, vi kende, er det de organiske Værdier,
det fremfor Alt gælder. Senere — i de saakaldte etiske Re
ligioner — træde de aandelige Værdier i første Linie, og Gu
tlerne forestilles som deres Bærere og Repræsentanter. Og
efterhaanden trænger den Bevidsthed sig frem, at vore Værdi
begreber her tilsidst ere ligesaa utilstrækkelige som vore
formale og reale Kategorier have vist sig ved de sidste Spørgs
maal paa Tilværelsesproblemets Omraade. Det indses, at
det ikke kan være de empiriske Værdier, der beståa, men
at netop de maa forsvinde, for at en mere omfattende Værdi
sammenhæng kan ske Fyldest. Vi se jo ogsaa ved Motiv- og
Værdiforskydning Værdi opstaa og forgaa uden Brud paa
Kontinuiteten. Tilsidst erklæres da ogsaa det, der bestaar,
at være Noget, som intet Øje har set og intet Øre hørt. Den
hellige Tavshed, der skulde herske ved Ofringerne, kom
mer da til at herske med Hensyn til selve det, alle Ofringer
og Bønner skulde angaa. Som en græsk Forfatter har sagt:
Af Menneskene lære vi at tale, af Guderne at tie. Dog vil
Religionen, naar den i sin Udvikling er kommen til dette
Punkt, i Regelen hurtigt vendie tilbage til sit Billedsprog
som Udtryk baade for den højeste S>andhed og den høj este
Værdi. Og den vil kræve en særegen Ærefrygt for dette
Billedsprog*).
Der er paa dette Punkt en sidste Resignation, den reli
giøse Bevidsthed krymper sig ved at gaa ind paa: Anerken
delsen af Billedsprogets poetiske Karakter. Der gives der
imod et Standpunkt, paa hvilket der gennem Livets Blan
ding af Tragedie og Komedie, af Sejr og Nederlag, er vun
det en Grundstemning, som paa en Gang har Karakteren
af Alvor - - formedelst det Store, der er oplevet, og den
*J Martensen anfører med Tilslutning det Ord af Grundtvig, at med Hilled-
sproget tør der ikke leges. (Smlgn. Danske Filosofer, p. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
