- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
378

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378 IV. Tankens Opgaver.
Smerte, det ofte har kostet, — og af Ironi overfor ethvert
Forsøg paa i Billeder eller i Begreber at ville udtrykke,
hvad der i sin Fylde og ved sine Mod&ætninger sprænger
enhver Form, man forsøger at slåa fast. Den Livsanskuelse
eller Livsfølelse, der saaledes opstaar, fastholder Forvis
ningen om en stor Enhed i Tilværelsen, hvad Værdier saa
vel som alle andre Emner og Elementer angaar, og kan
derfor vende sig spøgende mod Livets Tilskikkelser, fordi
de ere magtesløse overfor hin Forvisning, ligesaavel som mod
Forsøgené paa at udsige det Uudsigelige. Spøgen faar dog
Vemodets Karakter, fordi der stadigt føles en Modsigelse
ved, at det Store saa ofte er knyttet til det Ringe, og ved,
at det ikke kan lykkes at faa sagt et afsluttende Ord om
Livets Kærne og Livets Kaar. Bag Ironien og Vemodet vil
der ligge en stor Resignation, snart mere praktisk, snart
mere kontemplativ, - - snart bitter, snart frejdig.
En Livsanskuelse som denne svarer til, hvad Kierke
gaard kaldte Humor og betegnede som det sidste rent
humane Standpunkt forud for det Religiøse*). Efter hans
Maalestok var den af lavere Rang end de religiøse Stand
punkter. Men hvis Maalestokken hentes fra den Fylde af
Livserfaringer, ikke mindst af Erfaringer om Livets Mod
sætninger, en Livsanskuelse formaar at omspænde, er der
Intet til Hinder for, at den beskrevne Livsanskuelse kan
yde det Højeste. Den forudsætter den intellektuelle Rede
lighed, den Respekt for og den til den personlige Evne
svarende Dyrken af uinteresseret objektiv Fersken og Vir
kelighedserkendelse, som desværre spillede altfor ringe en
Rolle i Kierkegaards Redegørelse. Netop derved bliver Livs
anskuelsens Indhold mangesidigere, dens Problemer bestem
tere og realere, dens Fodfæste paa Erfaringens Grund mere
urokkeligt. Den medtager Elementer, som Kierkegaard be
vidst og lidenskabeligt lukkede Øjnene for. Den sætter ikke
Klosterets Erfaringer over de Erfaringer, der kunne gøres
midt i Menneskelivet, og dog forstaar den den Respekt for
Middelalderens Klosterbevægelse, Kierkegaard krævede. Den
*) Se Danske Filosofer, p. 160 f. (Smlg. 205 f.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free