Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 379
frembyder selvfølgeligt hos dem, der nære den, mange Gra
der og mange Nuancer. Den forudsætter Eftertanke og Kri
tik, paa samme Tid som den forudsætter en levende Er
faring og en dyb Sympati. Den kan ikke læres af Andre,
ikke forplantes og udbredes gennem Overlevering; den maa
voxe frem hos den Enkelte som Frugt af hans Arbejde og
hans Oplevelser. Derfor vil den ogsaa se den Kendsgerning
under Øjne, at Alle ikke kunne have den samme Livsan
skuelse. Det hører med til det Irrationelle ved Tilværelsen,
til Livets Ironi. Alt Jorderigs Kameler kunne, som Jakob
sen har sagt, ikke gaa gennem samme Naaleøje. Derfor
profeteres der heller ikke her om Religionens Fremtid,
skønt det vel staar klart, under hvilke Betingelser det reli
giøse Problem fremtidigt vil kunne gøre sig gældende i
Teori og i Praxis. Det forudses, at teoretiske Diskussioner
ville spille en mindre og mindre Rolle, men at det vil
komme an paa, hvor dybt og alsidigt Livets Gang og Skæb
ner føles af den Enkelte, og hvilken Trang disse Ople
velser vække hos ham til at udforme hans Tanker om Livet,
vække Livspoesien i ham og styrke hans Villie. Det vil
da vise sig, om Følgen af alt dette for ham nødvendigvis
bliver en Tilslutning til Religion i Betydning af en social
Ordning, der aabner Adgang til real Livsmeddelelse fra
overnaturlige Magter og yder afsluttende Tankerammer. Og
det vil da fremdeles vise sig, hvilken Værdi igen en saadan
Tilslutning har.
En gennemgaaende Individualisering er nødvendig paa
Livsanskuelsens Omraade ikke mindre end paa Etikens
Omraade (154). Den fælles Maalestok vil ogsaa her være
Graden af den psykiske Energi, der lægges for Dagen. Og
jo højere denne Grad er, medens samtidigt Forbruget af
Dogmer, Kultusformer og metafysiske Postulater er saa
ringe som muligt, des fuldkomnere en Livstype maa vi siges
at have for os. Henimod Anerkendelsen af en saadan Maale
stok bevæge vi os langsomt. Det er det eneste Lysglimt, vi
efter de uendelige Stridigheder paa det religiøse Omraade
kunne faa Øje paa. Men hverken Troende eller Fritænkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
