Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 381
Ikke-Filosofer maatte saa lade sig nøje med Religionens
Billeder og Geremonier. Det religiøse Indhold fik for Hei
berg som for Hegel kun Berettigelse, forsaavidt det kurrde
omsættes eller oversættes i rent logisk Form. Martensen
var vel enig med Heiberg i, at Logiken (særligt som Hegel
havde udviklet den) var den Form, i hvilken Dogmet skulde
og kunde udvikles i Teologien som Videnskab, men han
krævede paa Forhaand en udtrykkelig Tro paa en skabende
Gud. Kun ved Hjælp af denne Tro kunde den høj este Viden
skab grundes, og Teologien blev da erklæret for den cen
trale Videnskab. For Martensen var Religion ikke, som for
Heiberg, blot Emne; den var tillige Autoritet; og Logiken
underordnedes mere og mere under denne Autoritet. For
Kierkegaard endeligt var Religionen blot Autoritet, Livs
ideal, og det var formasteligt at behandle den som Emne
for Videnskab, for Filosoferen saavel som for historisk For
sken. Der gaves for Kierkegaard kun en praktisk-psyk3
logisk Indledning til Kristendommen, ingen videnskabelig.
Og siden hans Tid er Hovedspørgsmaalet (afset fra den histo
riske Forsken af de religiøse Kildeskrifter, som Kierkegaard
med romantisk Overmod skød tilside) netop det, hvorhen
Menneskets personlige Livserfaring fører ham, naar han
gør sig uafhængig af den blotte Overleverings Magt.
Kultus og Dogme ere Former, der ere fælles for hele
Menneskegrupper, og som derfor med Rette betragtes som
vigtige religiøse Dokumenter. I dem har Religionen faaeL
en social Karakter. Men det er klart, at jo mere Vægten
lægges paa personlig Erfaring, Selvoplevelse af Livets Mod
sætninger og af de Kampe, i hvilken Livets Værdier stadigt
ere stedte, des mere maa den sociale Karakter træde i Bag
grunden og staa som afledet. Spørgsmaalet er jo netop nu,
om personlig Erfaring fører Mennesket til Tilslutning til
en af de ov^rleverede Religioner, f. Ex. til F^astholdeti af
den, i hvilken han selv er opdragen. Det kan være en Støtte
for den Enkelte, at der er aandelige Livsformer, han kan
leve sig ind i, ligesom han har levet sig ind i sit Moders
maal. Den Enkelte kan finde Styrkelse ved Samkvemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
