Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
nåar Laseren finder det rimeligt, at Mandene enten have betrag
tet eller fra deres ncervcerende Vtandpnnkt kunne betragte Tingene
saatede«, som jeg lader dem betragte samme, ssor imidlertid at
tjene ogsaa de Lcesere, som altid og allevegne ville have det hi
storisk-visse adskilt fra det blot-rimelige-, har jeg i
Dialogen ved Citationstegn (de saakaldte Gaasesine) udmarker
hvad der virkelige» tilhorer de Samtalende/ ligesom jeg ogsaa i
Anmærkningerne har anfsrt Skrifterne, huyraf ethvert Sted er
taget. (De Anmærkninger skulle enten oplyse visse Allu
sioner i Terten, eller henvise den lcerde Laser til de Beger,
hvor den omtalte Sag udforligere er behandlet).
Hvad Sproget i Dialogen angaaer, da maatte jeg natur
ligviis besirabe mig for at lade alle Personerne tale omtrent sa««
ledest som de i deres Skrifter pleie. Dette var her dobbelt nod,
vendigt, paa det at verba iplislima, som saa ofte anfores, ikke
skulde stikke kjendeligen af imod de af mig indgivne Ord. Imid
lertid troede jeg dog det var tilstrækkeligt, naar kun Enhvers
ejendommelige Charaktcer blev i det Hele d. e. i de ret mær
kelige Trak nogenlunde iagttaget. Paa Suhms Replikker an
vendte jeg derfor siet ingen Kunst, da hans Stiil er det gode,
nu scedvqnlige Bogspreg. Holberg derimod maatte tale ei alene
lunefuldt men gammeldags og latiniserende (dog, ifolge min Re
gel, ei meer end heist fornydent, saaledes f. Er. som han taler
i sine bedst stiilsatte Perioder); og Rothe maatte beholde sine be«
synderlige Undlingsord og sine snart kraftfulde, snart blot knud
rede Sprogfsininger, dog atter kun saadanne, som findes i hans
tidligere og smukkere skrevne Boger isar i Afhandlingen om Kjer
lighed til Foedrenelandet, altsaa" uden det Kuustlcrie og den urig«
tige Orthographie, hvormed han siden fordærvede, sin Stiil,.
Endelig: at Samtalen gaaer ud fra et Factum, er, som
min« Icerdo Lasere vide, platonisk; desvarre maastce ogsaa det
Eneste i Dialogen , som vil minde om Plato. Dette, kouimer dog
ingenlunde af Mangel paa Beundring for ham fra Forfatterens
Side, men beviser kun paa ny den gamle Sandhed: at hvad man
inderligst beundrer det vover man mindst at efterligne. Desuden,
som overhovedet en tolal Efterligning af et Aandsarheide sjeldent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
