Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Afmagts og indvortes Oplosnings umiskiendelige Mcer
ker. Den sidste Deling efter Theodosii Dod (395) ei
blot splittede uigienkaldeligen Krcrfternes endnu betyde
lige Masse, men ophævede ogsaa deres Samvirke», ja
anledigede siundum en modstridende Retnings), indtil
det vestlige Rige ei lamge efter aldeles ophorte <u
danne en romersk Stat.
Med Fsie har man betegnet Keiser Justin ian
den Fsrstes Negiering (527 —565) som en af do
allermcerkeligsie i den irldre byzantinske eller ost ro
merske Historie. Dens lyse og merke Sider, dens
Kraft og Vanmagt, dens Virksomhed og Slaphed, dens
Glands og Pletter fremstille et saa besynderligt, af saa
mange tilsyneladende Modsigelser sammensat, Phceno
men, at Samtiden selv forvildede sig i dets Bedøm
melse. lustinians Regieringsperiode, der forherlige,
des ved store Statsmand, Hcerforere og Lwrde, ved
glimrende Vaabendaad og Erobringer i fiere Verdens
dele, ved omfattende Lovgivningsarbejder og prcegtige
Anlceg, denne samme Periode saae alle Grcendser gien
nembrudte, hele Provindser odelagte, Hiertet as Niget
selv angrebet, Fjenderne mere end eengang for Ho,
vedstadens Porte; den saae Hielpekilderne for Fremtiden
tilstoppede eller mcegtigen socekkede, Uordener og Mis,
bruge forogede, ja disses Nødvendighed selv begrundet;
den saae Nomernavnet standet mere end nogensinde for,
vg Staten taalende Ydmygelser, som alene den yderste
Ned pleier at underkaste sig. Det er denne Regiering,
H Man erindre sig s. Ex. Honorii og 3lrcadii samtidige Re
gierings Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
