Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
af disse raae og egennyttige Folkeslag, hvilke en
misforståast og i sine Folger hoistfordcervelig Politik alt
lcenge havde vcennet til, at lade sig Stillesidden og Ven.’
skab betale med evige Forceringer, der ikte saae uliigt
efter en bestandig Tribut *).
Saaledes forblev Tinaenes Stilling indtil hen
i den sidste halve Deel>af det sierde Aarhmiorede, og
havde end Gotherne tit forstyrret Rigets Fred, syntes
man dog nu fra denne Side at t»rde love sig en sikkrere
vg varigere Roe, esterar Keiser Valens i Aaret 369
Ivf. I. P. G, Ewers Vom Utsprunge des russischcn
Gtaats. Riga 1808, S. 4. var i svrigt ilke
den forfte, som tog Gother i romersk Krigsticneste. Saa
dant skete allerede under Aurelian, da Dacicn blev dette
Folk overladt. Joh. Muller I. S. 412. Man Meente,
paa gengang at svcckke Barbarernes Styrke hiemme, at
smigre dem ved Tillid, at vinde dem ved Velgierninger og
at formilde deres krtgcrste Raahcd ve’c romersk Cultur.
Hadrian begyndte med, aarlig at gisre alle Barbarer
langs Rigets vidtløftige Grcrndsc" visse aarlige Forceringer,
~ eller, om man hellere saa vil kalde det, at betale dem ’en
lille Tribut, for paa denne Maade at sikkre sig Freden med
dem, og han skal have roest sig af, derved at,have forskaf
fet Riget stsrre Fordele end andre ved bestandige Krige.
Om hiint Gratisicationssystem var den rette Vei til at
civilisere de barbariske Folk, og fra denne Synspunkt
betragtet en politiskklog Marime, (som Hegewisch me
ner a. St. S. 88 f.), henstilles til Enhvers eget Omdom
me. Trajan havde ikke begrebet denne Politik, men hellere
ladet sine seierrige Legioner afvcenne samtlige Vedkommende
fra den Tanke, at Romere kunde frygte Trusler eller af
kisbe Krig. Med Svcerdet i Skeden og Guldet i Haanden
at handle om Fred, havde aldrig fsr vceret Romerskik, oz
ikke s« a var Rom blevet stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
